Der er en vej ud af mørket
Liv har været gennem et selvskadeforløb hos os, og har valgt at dele hendes oplevelse med behandlingen.
Mit forløb i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har hjulpet mig meget. Da jeg startede, kunne jeg ikke skille mine følelser ad og blev nødt til at skade mig selv flere gange om dagen for at finde ro. Jeg brugte selvskaden til mange ting, både til at få ro på, for at føle at jeg på en måde stadig var i live og også til at straffe mig selv, hvis jeg ikke følte, jeg var god nok, som jeg var.
Første gang, jeg kom til en samtale i foreningen, tænkte jeg, at det nok ikke ville virke, men at jeg ville falde ned i et mørkt hul igen. Men efter at have snakket med en behandler fik jeg lidt mere tillid til, at det måske nok skulle gå. Efter at have været der et par gange begyndte jeg stille og roligt at kunne skille mine følelser ad og på den måde finde ud af, hvad der gjorde, at jeg fik lyst til at skade mig selv, og hvad jeg eventuelt kunne gøre i stedet for.
I starten hjalp det mig at gå en lang tur eller høre musik for at få mine tanker væk fra selvskaden, nu ringer jeg i stedet til mine venner, Børnetelefonen eller min mor. Vi har lavet en aftale om, at jeg fortæller, om jeg har brug for omsorg og et kram, eller om jeg har brug for at snakke dybere om mine tanker. Hvis jeg ikke vil snakke om det og synes, det er svært, skriver jeg mine følelser ned. Jeg skriver det om til en sang, da jeg godt kan lide at synge og spille musik. Jeg har ikke lavet selvskade i lang tid nu, men får stadig tankerne en gang i mellem. Men nu kan jeg håndtere tankerne og bruge nogle af de andre metoder til at få dem ud af verden.
Foreningen har virkelig hjulpet mig med at åbne øjnene, og selvom det har været en svær kamp, har det været det hele værd. Hvis jeg skulle give noget videre, ville det nok være, at du ikke skal miste håbet og troen på, at der er noget bedre på den anden side. For selvom det ser meget sort og mørkt ud, så prøv at snakke med nogen om det, så du kan få det ud af dit hoved. Eller gå en lang tur og gør noget, du ved er godt for dig, og dyrk de ting, du godt kan lide at lave, ekstra meget.
Hvis du kunne tænke dig at læse mere om netop dét behandlingstilbud, som har hjulpet pigen i denne fortælling, kan du gøre det lige her.
Liv er ikke pigens rigtige navn, men hendes identitet er redaktionen bekendt.
