I ny kampagne efterlyser vi mere behandling til mennesker, der lider af tvangsoverspisning. Mindre end én procent af ramte har i dag mulighed for at komme i behandling i psykiatrien. Det er ikke godt nok, mener foreningen.
Første gang Alberte bliver indlagt i psykiatrien er hun 14 år gammel. Op gennem hendes teenageår og tidlige ungdom ryger hun ind og ud af systemet utallige gange. Da hun er 22 år, beslutter hun sig for, at nu må det være nok, og hun vælger at udskrive sig selv. “Enten så dør jeg af det her, eller også får jeg det bedre”. Albertes fortælling er en historie om at kæmpe med både OCD og anoreksi, om et system, som hun oplever, mangler ressourcer og er for rigidt, og om at arbejde metodisk med at genfinde madglæden, så hun kan tage på igen.
Vi bliver dagligt spurgt, hvordan man kan få hjælp og behandling til en spiseforstyrrelse. Her kan du læse om mulighederne for behandling i offentligt og privat regi og hos os.
Mathias’ forhold til mad og træning ændrer sig i takt med corona nedlukningen i marts 2020. Over de næste år udvikler han en spiseforstyrrelse. Et vigtigt vendepunkt bliver hans behandling hos os.
Alt for ofte står børn og unge med begyndende tegn på spiseforstyrrelser og deres familier uden hjælp, fordi de ikke er syge nok til de tilbud, der findes. Der er brug for lettilgængelige tilbud i alle kommuner, hvor børn og unge i mistrivsel sikres hurtig og kvalificeret hjælp.
Sara er sikker på, at hun kunne være blevet hjulpet bedre, hurtigere og billigere igennem sin anoreksi, hvis sundhedsvæsenet havde lyttet, da hun bad om hjælp.
Fra Anne Dorte første gang tog sin 11-årige datter med til lægen gik der mere end et halvt år, før de fik hjælp - men reelt mere end to år før de fik den rigtige hjælp.
Mange forældre kontakter os, mens de venter på, at deres barn skal udredes eller starte i behandling for en spiseforstyrrelse. Det er en svær tid, hvor man som forældre kan være i tvivl om, hvad man skal gøre.
De er ikke syge nok til psykiatrien. De er ikke raske nok til at klare sig selv. Alligevel efterlades mennesker med spiseforstyrrelser alene uden den støtte, der skal hjælpe dem tilbage til livet uden for sygehuset. Vi opfordrer Folketinget til at forpligte kommuner og regioner til et tæt samarbejde om hver enkelt psykiatriske patient.
