Forløb og prognoser

Forskning omkring forløb og prognose er meget sparsom, og der findes ingen klare konklusioner herom. Eksisterende viden peger på, at et selvskadeforløb er meget individuelt, og at der findes betragtelig variation med hensyn til prognose blandt personer, som skader sig selv.

Indholdsfortegnelse

Selvom mange med selvskade spontant stopper med at skade sig selv, er der stor risiko for, at selvskaden gentages og mange fortsætter, når først de er begyndt.

Bekymringer om ar og om omverdenens reaktion

Få studier har undersøgt betydningsfulde faktorer i forhold til at stoppe selvskade. En af de faktorer, som er mest gennemgående i den eksisterende litteratur, er, at nogle personer finder motivation til at stoppe selvskaden, når de bliver bevidst om og anerkender, at selvskade er en uhensigtsmæssig adfærd. Derudover kan bekymringer om ar og om omverdenens reaktioner være betydningsfulde faktorer i forhold til at komme ud af selvskade. Samtidig peger flere undersøgelser på, at øget modenhed og nye interesser i livet kan være afgørende for at stoppe selvskaden. Andre faktorer, som kan være betydningsfulde i forhold til at stoppe selvskaden, er udvikling af alternative mestringsstrategier i forhold til at håndtere psykisk smerte, en oplevelse af øget kontrol over eget liv samt bedre psykisk trivsel.

Social støtte

Derudover har social støtte en positiv indflydelse i forhold til at stoppe selvskade. At fortælle andre om selvskaden og at få støtte og hjælp fra venner og familie kan være positive faktorer i forhold til at stoppe den selvskadende adfærd. Undersøgelser viser dog samtidig, at mange, der skader sig selv, ofte ikke opsøger hjælp, selvom professionel hjælp ofte er en afgørende faktor i forhold til at komme ud af selvskaden.

Barrierer

Barrierer i forhold til at stoppe selvskaden kan blandt andet være negative og stereotypificerende kommentarer fra sundhedspersonale. En kvalitativ undersøgelse blandt 14 sygeplejersker og 9 kvinder med selvskade har fx fundet, at flere med selvskade følte sig misforstået og følte, at sundhedssystemet havde vanskeligt ved at håndtere den selvskadende adfærd, hvilket medførte eskalering af selvskaden. En anden undersøgelse blandt 54 personer med selvskade har vist, at psykisk sygdom, afhængighed eller stress kan være afgørende barrierer i forhold til at stoppe selvskaden.

Kommende arrangementer

Læs mere
  • Gelinas, B.L., Wright, K.D., 2013. The Cessation of Deliberate Self-Harm in a University Sample: The Reasons, Barriers, and Strategies Involved. Arch. Suicide Res. 17, 373–386.
  • Klineberg, E., Kelly, M.J., Stansfeld, S.A., Bhui, K.S., 2013. How do adolescents talk about self-harm: a qualitative study of disclosure in an ethnically diverse urban population in England. BMC Public Health 13, 572.
  • Reece, J., 2005. THE LANGUAGE OF CUTTING: INITIAL REFLECTIONS ON A STUDY OF THE EXPERIENCES OF SELF-INJURY IN A GROUP OF WOMEN AND NURSES. Issues Ment. Health Nurs. 26, 561–574
  • Gelinas, B.L., Wright, K.D., 2013. The Cessation of Deliberate Self-Harm in a University Sample: The Reasons, Barriers, and Strategies Involved. Arch. Suicide Res. 17, 373–386.