Kropsidealer

Kropsidealer har altid været til stede i vores samfund. Og selvom kropsidealer kan skifte med tiden, så bliver deres indflydelse på menneskers selvbillede og selvtillid kun større og større.

Støt vores arbejde
Selv 2 kr. om dagen kan gøre en forskel for mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade
Indholdsfortegnelse

Det oplever vi konsekvensen af som aldrig før. Blandt andet viser en undersøgelse fra 2019, at over halvdelen af pigerne på gymnasiale uddannelser selv mener, at de er for tykke, mens en tredjedel af drengene mener, de er for tynde.

Denne negative udvikling kan blandt andet hænge sammen med de til tider helt uopnåelige kropsidealer, som vi bliver eksponeret for gennem internet, tv og populærkulturen. 

Hvad er kropsidealer?

Et kropsideal er den idé om den perfekte krop, som er mest fremherskende i en bestemt tidsperiode. Typisk er det et ideal, som man generelt i samfundet er enige om, er det mest rigtige og smukke.

Kropsidealer er tit tæt knyttet til kulturelle og sociale tendenser. Derfor udvikler de sig også over tid – for eksempel er billedet af den ideelle krop i dag langt fra det samme, som den var i starten af 1900-tallet.

Et “ideal” er ifølge Den Danske Ordbog forestillingen om, hvordan noget allerhelst bør være – altså en ting, som er værd at stræbe efter. Derfor er dyrkelsen af kropsidealer med til at understøtte idéen om, at nogle kropsformer er mere “rigtige” end andre. 

Kropsidealer handler typisk mere om kroppens udseende end dens funktion. Det vil sige, at der er større fokus på de ideelle proportioner og det smukke ydre, end om kroppen er sund og velfungerende indvendig. 

Kropsidealer gennem tiden 

Kropsidealer ændrer sig i takt med tiden. Særligt har nye kønsroller og den teknologiske udvikling været med til at sætte sit præg på vores forestilling om den ideelle krop.

I helt gamle dage var den ideelle kvindekrop den, som kunne føde et barn. Imens skulle den perfekte mand være stærk, så han kunne beskytte sin familie. Disse idealer eksisterer på sin vis stadigvæk; for eksempel idealiserer vi ofte muskuløse mænd og ungdommelige (og dermed fødedygtige) kvinder.

Men der er samtidig sket meget siden hen, hvor blandt andet modefænomener er begyndt at påvirke vores kropsopfattelse. For eksempel var kurvede kvinder populære i 1940’erne og 50’erne, mens den slanke krop var in i 90’erne. 

Kropsidealer i dag

I dag er der en stadig øget fokus på sundhed i vores samfund. Det er populært at spise sundt, og det er populært at træne. Det afspejler sig helt tydeligt i de moderne kropsidealer, som hersker i dag.

I dag er kropsidealet den slanke, men veltrænede krop. Mange ønsker at være tynde – men samtidig vil de gerne se trænede ud. Derfor er det blevet mere “acceptabelt” for eksempel at have store bryster og en stor numse, hvis bare kroppen er fast og veltrænet. 

Hvorfor kan kropsidealer være negative?

Umiddelbart kan det måske være svært at se det skadelige i at stræbe efter en slank og veltrænet krop. Men faktum er, at eksponeringen for kropsidealer kan have en meget negativ effekt på mennesker – og særlig unges – selvbillede.

Det helt store problem med kropsidealer er nemlig, at i langt de fleste tilfælde er uopnåelige. Alle kroppe er forskellige, og det er helt naturligt at vi ikke ser ens ud. Derfor er det urealistisk at tro, at man kan forme sin krop til at passe ind i et bestemt ideal.

Det er der desværre mange der føler, at de skal. Det gælder især for unge piger og drenge, som via sociale medier, reklamer og internet hele tiden bliver eksponeret for urealistiske forventninger til krop og udseende. Det skaber grobund for en sammenligningskultur.

Det skaber en stor usikkerhed hos mange. Blandt andet viste en undersøgelse fra 2015, at 55 procent af unge ikke tør gå i bad med hinanden efter idræt i skolen. Det illustrerer både den usikkerhed, som mange føler over deres udseende og krop. Det betyder desværre også, at unge ikke bliver eksponeret over for forskellige kropstyper og på den måde kun har idealet fra film og tv at tage udgangspunkt i. 

Stræben efter det perfekte: koblingen mellem spiseforstyrrelser, selvskade og kropsidealer i det senmoderne samfund 

Mange fagfolk og foreninger mener, at der er en kobling mellem stigningen i tilfælde af personer med spiseforstyrrelse og den støt voksende eksponering for urealistiske kropsidealer fra populærkulturen og på sociale medier.

Og nyere undersøgelser viser, at der er noget om snakken. Blandt andet har australske forskere fundet ud af, at unge som bruger meget tid på billeddeling på sociale medier og derigennem sammenligner sig meget med andre generelt har en mere forstyrret opfattelse af deres krop. På samme måde kan sammenligningskulturen resultere i bekymring om spisning.

Vi har skrevet mere om sammenhængen mellem negativ kropsopfattelse og brugen af sociale medier. 

Selvskade og spiseforstyrrelser er komplekse lidelser

På denne måde kan dyrkelse af kropsidealer og sammenligningskulturen på sociale medier altså være med til at påvirke unges selvbillede og endda have betydning for deres spisevaner. Således kan man godt koble urealistiske kropsidealer sammen med spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi eller BED.

Det er dog vigtigt at huske, at både spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd er komplekse lidelser. Det vil sige, at der sjældent kun er én årsag til, at en person udvikler en spiseforstyrrelse eller skader sig selv. 

Er den ideelle krop sund?

En idealkrop er ikke nødvendigvis sund. Det er meget vigtigt at huske på, hvis man har tendens med at sammenligne sig med andre. For mens det er godt at spise sundt og dyrke motion, så skal man gøre det for sin egen skyld – ikke for at leve op til et urealistisk ideal.

Og når drømmen om den ideelle krop har negative psykiske konsekvenser, så er den alt andet end sund. Kropsidealet kan for nogle blive et helt uopnåeligt mål, som de bruger alle deres vågne timer på at opnå. Det kan føre til sygdom, social isolation og depression.

Hvis du eller nogle du kender kæmper med en følelse af utilstrækkelighed i forhold til egen krop, så er det altid en god idé at snakke med nogen om det. Det kan være en forælder, en lærer eller egen læge. Du kan også tage en personlig samtale med en af vores frivillige rådgivere.