Pårørende

Uanset om man er forælder, søskende, partner eller noget helt fjerde for en person, der er berørt af en spiseforstyrrelse, er det svært at være pårørende. Som pårørende er man nemlig vidne til, at ens nærmeste har det psykisk dårligt.

Indholdsfortegnelse

Det kan også føles enormt ensomt at være pårørende - uanset om man er nærmeste pårørende eller en mere perifer pårørende til én, der har det svært. Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder vi med at informere, støtte og rådgive ikke blot berørte, men også pårørende til personer, der har en spiseforstyrrelse.

På denne side kan du: 

  • Læse om konsekvenserne af at være pårørende til personer med en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd.
  • Få gode råd til din rolle som pårørende.
  • Finde information om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade' tilbud målrettet pårørende.
  • Få hjælp til rollen som pårørende.

Konsekvenserne af at være tæt på en syg 

Pårørende til en person med en spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd er ofte bekymrede over, hvilke konsekvenser det har for den berørte. At være pårørende skaber derfor et virvar af følelser. Her kan typiske reaktioner være: 

  • Vrede
  • Sorg
  • Afmagt og skyldfølelse
  • Depression og angst

Psykiske ar hos pårørende   

Det er psykisk belastende at være pårørende til depressive og personer med andre psykiske problemer. En engelsk undersøgelse viser f.eks., at over 50% af pårørende til en person med en spiseforstyrrelse har symptomer på angst, og 13% oplever depressive symptomer. 

Undersøgelser viser også, at pårørende ofte føler sig svigtet af sundhedssystemet. De oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet. 

De får derfor ikke den hjælp, som de har behov for. Andres manglende anerkendelse af, hvor hårdt det er at være pårørende, kombineret med den manglende hjælp til at håndtere situationen, kan forværre den smertefulde og psykisk belastende situation, som de pårørende befinder sig i.

Råd til pårørende

Mange pårørende fortæller, at de føler sig nedslidte, frustrerede, magtesløse, ensomme og endda skamfulde i kampen mod en spiseforstyrrelse eller selvskade, da det kan være svært at hjælpe den berørte.

Vi har samlet nogle råd og ideer til dig som forælder eller anden pårørende, der måske kan hjælpe dig med at håndtere din situation og passe på dig selv og din familie. På den måde kan du være den omsorgsperson for den berørte, som du ønsker at være.

Pas på familien og dig selv. Jeg ved, at det kan være svært at følge andres råd, når man er kørt helt ned, men husk også dine andre børn. Foretag dig noget med dem alene og prøv at lægge dine bekymringer for den syge lidt til side.

Prøv også at huske at gøre noget for dig selv. Motionér, få massage, gå i biografen – få kort sagt nogle pusterum, hvor du tænker på noget andet.
Mor til datter med spiseforstyrrelse

Vær tålmodig og bevar troen

Spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd er alvorlige lidelser, og det kan tage lang tid, før den berørte bliver fri af disse. Forvent derfor ikke, at den berørte kommer sig fra den ene dag til den anden, men læg mærke til de små fremskridt. Forsøg at være tålmodig, og bevar troen på, at den berørte bliver fri af lidelsen. Når du udviser håb, forståelse og optimisme, bliver situationen nemmere for den berørte.

Giv slip på skyldfølelse

Mange forældre spørger sig selv, hvad de har gjort forkert. Forskning viser, at fx en spiseforstyrrelse skyldes mange forskellige faktorer. Faktorerne dækker over psykologiske, sociale, kulturelle, genetiske og biologiske forhold. Det er derfor vigtigt at huske på, at en spiseforstyrrelse eller selvskade ikke er nogens skyld – hverken din eller den berørtes skyld.

Hold fast i dig selv og dine grænser

En spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd kan skabe stor forvirring og usikkerhed i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert. Lidelserne kan ofte have urimelige og krævende behov. Forsøg så vidt muligt at holde fast i dine holdninger og grænser. Spørg dig selv, hvad du som forælder ville have gjort, inden spiseforstyrrelsen eller den selvskadende adfærd kom ind i jeres liv.

At være pårørende – i mit tilfælde mor – til en med en spiseforstyrrelse er en rutsjetur gennem hele følelsesregisteret med 100 km i timen. Man er ikke bare ked af det – man er dybt ulykkelig, man er ikke bare nervøs – man er rædselsslagen, man er ikke bare bekymret – man er dybt fortvivlet.

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade lærte vi en masse om spiseforstyrrelser, reaktionsmønstre med mere. Det var virkelig godt og hjalp os meget.
Mor til datter med spiseforstyrrelse

Del dine følelser med andre

Rollen som pårørende er ofte forbundet med svære følelser, skam, frygt og angst, frustrationer samt opgivende tanker. Det kan derfor være vigtigt, at du deler dine tanker med andre end den berørte.

Du kan fx tale med andre, der står i samme situation som dig, eller søge professionel hjælp. Hos os kan du få gratis, anonym rådgivning til pårørende. Vi tilbyder også pårørendeseminarer, hvor du kan møde andre i samme situation. På den måde kan du få luft for dine frustrationer og vrede samt få ideer til, hvordan du bedre kan være der for den berørte.

Hjælp hinanden

Selv små ting kan af og til virke uoverskuelige, når man er pårørende. Belastningen er stor, og det kan være svært selv at bede om hjælp. Men det er vigtigt, at du er ærlig og ikke er bange for at bede om hjælp. Hvis I er flere pårørende i familien, kan det være en god idé at koordinere og uddelegere ansvarsområder. På den måde passer du på din familie og dig selv. Og I kan sammen yde den bedst mulige omsorg for den berørte.


Pårørende til personer med spiseforstyrrelse

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder vi med at informere og støtte personer, der er berørt af en spiseforstyrrelse og deres pårørende, som tit er meget berørte af deres kæres tilstand.  

En spiseforstyrrelse rammer nemlig ikke kun den berørte. Den rammer hele familien og alle, der står den berørte nært. En spiseforstyrrelse påvirker på den måde den pårørendes hverdag såvel som følelsesliv. Nogle er fx bange for, at deres nærmeste ikke bliver raske og i værste tilfælde ikke overlever spiseforstyrrelsen.

En spiseforstyrrelse i familien 

Det kan være svært for forældre til en person med en spiseforstyrrelse at balancere mellem deres egne, den berørtes og de øvrige familiemedlemmers behov. Dette kan opleves som en loyalitetskonflikt og give en voldsom følelse af utilstrækkelighed, fordi man ikke kan tilfredsstille alles behov.

Spiseforstyrrelser
Pige sidder med hovedet mellem knæene

Mange forældre og pårørende kontakter os, fordi deres barn har en spiseforstyrrelse. Her har vi samlet vores bedste råd til dig, der er mor, far eller anden særlig pårørende til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse.

I familier, hvor én har en spiseforstyrrelse, kan den fælles kamp mod spiseforstyrrelsen være med til at skabe tættere bånd mellem familiemedlemmer. Omvendt kan en spiseforstyrrelse også skabe splid, konflikter og afstand. Det sker, fordi spiseforstyrrelsen bliver altoverskyggende og ikke efterlader plads til glæde, spontanitet og andre interesser. 

To af de mest udbredte spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi.

Pårørende kan dermed opleve en splittelse mellem på den ene side kærlighed til personen med spiseforstyrrelsen og på den anden side en stor frustration over spiseforstyrrelsen. 

Det kan være svært at være søster eller bror til en, som er berørt af en spiseforstyrrelse. Ofte kan man som søskende være fyldt af mange forskellige tanker og følelser. Det kan være svært at navigere i, hvad man skal stille op – både i forhold til ens søskende, men også i forhold til sig selv. Er du søster eller bror til en der har en spiseforstyrrelse? Så har Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade udarbejdet en vejledning med 7 gode råd.

Spiseforstyrrelser
Pige med et bekymret udtryk

Det kan være svært at have søskende med en spiseforstyrrelse. Det kan give mange svære tanker og følelser hos søskende: Hvad gør man i forhold til den berørte, og hvordan passer man på sig selv?

Partner til en person med en spiseforstyrrelse  

Undersøgelser viser, at det er svært at være partner til en person med en spiseforstyrrelse. Langvarig stress, vrede og sorg, skam, angst, depression og skyld er hyppigt forekommende følelser hos denne gruppe af pårørende. 

Det kan være meget udfordrende for en partner at håndtere den forstyrrede spisning, den sociale isolation, hemmeligholdelsen og stigmatiseringen forbundet med en spiseforstyrrelse. Det kan derfor være vanskeligt at få et parforhold til at fungere inden for disse rammer. 

Undersøgelser viser samtidig, at det kan være gavnligt at inddrage partnere i behandlingen af voksne med en spiseforstyrrelse. På samme måde har man observeret, at familieterapi har vist sig at have en positiv effekt på behandlingen af børn og unge. 

Derudover viser forskningen, at partnere ofte gerne vil hjælpe den berørte. Ofte ved de dog ikke, hvordan de skal gribe det an. Det skyldes, at de er bange for at forværre spiseforstyrrelsen. 

Vil du gerne vide mere? Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har undersøgt, hvad der sker, når spiseforstyrrelsen bliver et tredjehjul i parforholdet.

Barn til en person med spiseforstyrrelse 

Hvis en forælder har et problematisk forhold til krop, vægt og mad, kan det hæmme omsorgen for barnet. Spiseforstyrrelsen kan i værste fald ende med at overskygge barnets ønsker og behov, ligesom barnet selv kan udvikle et forstyrret forhold til mad. Gennem forælderen kan barnet risikere at få et forvrænget kropsbillede, der senere kan resultere i en egentlig spiseforstyrrelse. Det kan f.eks. ske, hvis barnet kopierer sin forælders madvaner, eller hvis en forælder med en spiseforstyrrelse har overdrevet fokus på barnets vægt, udseende og madindtag.

Personer med en spiseforstyrrelse har desuden tendens til at have sociale udfordringer. Det kan også påvirke barnet i form af en negativ indflydelse på dets selvværd og sociale kompetencer.

Dreng græder

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har udarbejdet en kvalitativ undersøgelse, som viser, hvordan forældres spiseforstyrrelse påvirker hele familier – og ikke mindst børnene.


Pårørende til personer som selvskader

Ligesom det kan være svært at være pårørende til en person med en spiseforstyrrelse, oplever mange, at det kan være hårdt og psykisk udfordrende at være tæt på en person, som selvskader

Til dels fordi bekymringerne for personens ve og vel fylder meget i hverdagen. Pårørende, som er vidne til selvskadende handlinger eller symptomer på selvskade, kan også blive følelsesmæssigt påvirkede af den indre smerte, som selvskaden er et tegn på.

Svært at håndtere de voldsomme følelser

For mange pårørende – ikke kun til personer som selvskader, men til personer med psykiske lidelser generelt – er det normalt at blive ramt af et virvar af forskellige følelser. Disse kan være ømhed og omsorg – men de kan også være afmagt, skam og skyld.

De stærke følelser kan være svære at håndtere. Tit bliver de nemlig ledsaget af vrede og frustration, som nemt kan komme til at virke rettet mod den selvskadende person. Det kan skabe et belastet forhold mellem den pårørende og den berørte, hvor den pårørende skammer sig over sine følelser, og den berørte føler sig til besvær.  

Forælder eller familie til en person med selvskade

Når et medlem af familien begår skade mod sig selv, påvirker det alle familiens medlemmer. Særligt forældre kan opleve en blanding af frygt, skyld og bekymring. Netop derfor forsøger mange af de berørte at skjule deres handlinger for familien.

Hvis man som forælder eller familie har en mistanke om, at en person selvskader, er det derfor vigtigt at handle på den. Her er det godt at snakke åbent og ærligt med personen om ens mistanke –uden at dømme eller formane.

Selvskade
Pige kigger trist ind i kameraet

Følelsen af afmagt, når ens barn skader sig selv, er næsten ubærlig. Her er seks gode råd til, hvordan du skal forholde dig.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit familiemedlem selvskader? På vores infoside om selvskade kan du læse mere om, hvad selvskade er, og hvordan det viser sig. 

Ven eller partner til en person med selvskade

Personer som selvskader er ofte gode til at skjule tegnene på deres selvskadende adfærd, og da selvskade ikke nødvendigvis er forbundet med ydre, fysiske symptomer (udover eventuelle ar, som tit kan skjules) kan der gå lang tid, før ens omgangskreds fatter mistanke.

Ofte er det venner eller en eventuel partner, som opdager selvskaden først. Enten fordi den berørte betror sig til dem, eller fordi de opdager ar eller fanger personen midt i handlingen. 

For en ven eller en partner kan det føles som et stort ansvar at stå alene med så vigtig en viden. Det kan give anledning til rigtig mange bekymringer og dårlig samvittighed. Det kan til gengæld også føles som et stort svigt, hvis man fortæller andre om den berørtes hemmelighed.


Vejledning og støtte til pårørende 

Pårørende er ofte villige til og ivrige efter at hjælpe den berørte. Typisk oplever de dog, at de ikke ved, hvordan de skal gribe situationen an. 

Mange pårørende ønsker derfor at blive mere involveret i behandlingen af spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. 

De pårørende har desuden behov for praktisk og følelsesmæssig støtte til at håndtere den negative adfærd hos den berørte. De kan for eksempel have et særligt behov for støtte og vejledning til at håndtere situationer, hvor mad indgår. På samme måde kan de have behov for hjælp til at udvikle copingstrategier, som de kan anvende, når én de holder af, føler trang til selvskade. 

Pårørendes krav i henhold til sundhedsloven

Når pårørende til personer med alvorlige psykiske lidelser og handlinger som spiseforstyrrelse og selvskade så åbenlyst har brug for hjælp og støtte, kan det virke paradoksalt, at mange føler, at de ikke får den nødvendige hjælp eller information.

Her halter Danmark desværre noget efter i forhold til vores nabolande Norge og Sverige, hvor pårørendes rettigheder er skrevet direkte ind i Sundhedsloven. Det er de ikke i Danmark, hvor sundhedsvæsenet må nøjes med at arbejde ud fra en række anbefalinger. 

Det betyder, at pårørende i Danmark ikke har nogle krav i henhold til sundhedsloven. Derfor er man ikke sikret en bestemt støtte eller en bestemt behandling, når én man holder af bliver syg. Derfor vil mange pårørende opleve, at niveauet af støtte og vejledning vil variere afhængigt af behandler, behandlingssted og forløb. 

Og det stiller naturligvis pårørende i Danmark dårligere end i vores nabolande.

Vores tilbud til pårørende 

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade ønsker vi at udligne den forskel, som mange pårørende oplever i forhold til muligheder for hjælp og rådgivning. Det gør vi gennem en række tilbud, som er tilgængelige for alle pårørende til personer med spiseforstyrrelse, træningsafhængighed og selvskade. 

Så er du pårørende, og har du brug for hjælp og støtte? Eller arbejder du med pårørende til personer med spiseforstyrrelser? Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbyder gratis rådgivning og støtte til dig.

To unge kvinder taler sammen under træer

I vores rådgivning kan du få støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade hos dig selv eller hos en, du holder af.

Er du pårørende til et menneske med en spiseforstyrrelse? Og ønsker du at være en del af et fællesskab med ligesindede og få konkrete redskaber til at håndtere rollen som pårørende? Så kan du læse mere om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade' pårørendeseminar.

Læs mere
  • Olivia Kyriacou, Janet Treasure & Ulrike Schmidt. (2008): “Understanding How Parents Cope with Living with Someone with Anorexia Nervosa: Modelling the Factors that are Associated with Carer Distress”. I: International Journal of Eating Disorders. s. 239.
  • Rose McMaster, Barbara Beale, Sharon Hillege and Sue Nagy. (2004): ”The parent experience of eating disorders: Interactions with health professionals. I: International Journal of Mental Health Nursing. s. 70.
  • Rosawan S. Areemit, Cebra K. Katzman, Leora Pinhas & Mariam E. Kaufman (2010): “The Experience of Siblings of Adolescents With Eating Disorders”. I: Journal of Adolescent Health, s. 572.
  • Treasure, J., T. Murphy, T. Szmukler, G. Todd, K. Gavan & J. Joyce. (2001): “The experience of caregiving for severe mental illness: a comparison between anorexia nervosa and psychosis”. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 36, Nr. 7
  • Bulik, Cynthia M, Donald H. Baucom & Jennifer S. Kirby (2012): “Treating Anorexia Nervosa in the Couple Context”. J Cogn Psychother, 1, Nr. 26
  • Santonastaso, Saccon D, Favaro A (1997): "Burden and psychiatric symptoms on key relatives of patients with eating disorders: a preliminary study".
  • Fischer, Melanie S, Donald H. Baucom, Jennifer S. Kirby & Cynthia M. Bulik (2014): “Partner Distress in the Context of Adult Anorexia Nervosa: The Role of Patients’ Perceived Negative Consequences of AN and Partner Behaviors”. International Journal of Eating Disorders, 48, Nr. 1
  • Bulik, Cynthia M, Donald H. Baucom & Jennifer S. Kirby (2012): “Treating Anorexia Nervosa in the Couple Context”. J Cogn Psychother, 1, Nr. 26
  • Mark H. Thelen & Jane F. Cormier: “Desire to Be Thinner and Weight Control Among Children and Their Parents”. I: BEHAVIOR THERAPY. 1995:85
  • Alan Stein & Helen Woolley: ”The Influence of Parental Eating Disorders on Young Children: Implications of Recent Research for Some Clinical Interventions”. I: Eating Disorders: The Journal of Treatment & Prevention. 1996:142