Udviklingen i børns og unges mistrivsel kalder på politisk handling nu
Vi præsenterer syv forslag til politiske indsatser, der skal bekæmpe børn og unges mistrivsel.
Undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer en stigende mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. De er stressede, stadig flere får psykiske diagnoser, og alarmerende mange er utilfredse med deres egen krop.
Det er åbenlyst, at vi som samfund ikke er gode nok til at forebygge mistrivsel og gribe de børn og unge, der ikke trives.
”Det er åbenlyst, at vi som samfund ikke er gode nok til at forebygge mistrivsel og gribe de børn og unge, der ikke trives. For alt for mange fører mistrivslen til alvorlige psykiske lidelser om spiseforstyrrelser eller selvskade. Udviklingen kalder på politisk handling, så vi kan få vendt udviklingen,” siger Laila Walther, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade præsenterer i dag syv forslag til politiske indsatser, der vil kunne højne trivslen blandt børn og unge. Forslagene fokuserer både på den helt tidlige forebyggende indsats, hurtigere hjælp til børn og unge med begyndende psykiske udfordringer og mere sammenhængende behandling og hjælp til dem, der rammes af psykiske lidelser.
- Tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade
- Alle børn skal være tilfredse med deres kroppe
- National alliance og handlingsplan mod selvskade
- Behandlingstilbud til børn og unge med tvangsoverspisning (BED)
- Mere viden og forskning om spiseforstyrrelser og selvskade
- Klarere ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner
- Gratis psykologhjælp til unge med spiseforstyrrelser eller selvskade
Forebyggende indsatser er afgørende for trivslen
”Den helt tidlige forebyggende indsats i grundskolen er afgørende for, at flere børn og unge kommer i trivsel og undgår at udvikle psykiske lidelser. Her bør der blandt andet være et særligt fokus på kropstilfredshed, som er en stor udfordring for mange. Lærere, pædagoger og sundhedsplejersker skal klædes på til at undervise i og tale med eleverne om den sunde og naturlige krop. Målet må og skal være, at alle børn og unge er tilfredse med den krop, de har,” siger Laila Walther og understreger, at alarmerende mange unge er utilfredse med deres krop.
16 % af unge i 9. klasse er utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop, 37 % af pigerne i 9. klasse tænker ofte eller hele tiden over deres vægt – og 13 % af drengene og 24 % af pigerne har tre-otte tegn på risikoadfærd i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse.
Ligeledes skal børn og unge med begyndende tegn på spiseforstyrrelser opdages hurtigere, så de så tidligt som muligt kan få målrettet hjælp og støtte. Forskningen på området har gentagne gange dokumenteret, at jo tidligere i et forløb den unge får hjælp, jo mindre skal der til for at behandle lidelsen. Alle lærere, sundhedsplejersker og andre fagpersoner, der har et særligt ansvar for børns og unges trivsel, burde klædes på til tidligt at opspore spiseforstyrrelser og selvskade, lyder det i organisationens oplæg.
Sammenhængende forløb skal nedbringe entallet af genindlæggelser
En anden afgørende udfordring for børn og unge med psykiske udfordringer er manglen på koordinering og samarbejde mellem kommuner og regioner.
”Vi ser i vores arbejde gang på gang eksempler på, at mennesker ikke får den støtte, de har brug for, fordi regioner og kommuner ikke taler sammen. Unge mennesker med spiseforstyrrelser udskrives, inden kommunen er klar til at gribe dem og hjælpe dem tilbage til hverdagen. Konsekvensen er, at de taber sig meget hurtigt og må genindlæggelse. Det er et kæmpe nederlag for den enkelte, og det er dyrt for samfundet,” siger Laila Walther.
I 2021 blev 20 % af børn med anoreksi genindlagt.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade foreslår, at alle kommuner og regioner ansætter psykiatrikoordinatorer, der har til opgave at skabe et sammenhængende forløb for den enkelte borger både før og efter en indlæggelse.
