Debat

Stop med at give tykke mennesker skylden for deres overvægt

Den stigende overvægt i vores samfund er et samfundsproblem, der kalder på kollektive, strukturelle løsninger. Alligevel bliver mennesker med overvægt mødt med fordomme og stigma, der kan være til mere skade end selve overvægten.

Laila Walther

Af Laila Walther, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Indlægget har været bragt i Avisen Danmark.

”Vi har ikke noget til kæmpemennesker”. ”Er du sikker på, at du vil købe det der?” ”Du burde ikke spise den is”.

Grænseoverskridende kommentarer om, hvad man spiser, hvad man køber ind eller størrelsen på ens tøj er hverdag for mennesker med overvægt. Typisk er det fremmede mennesker, der tillader sig at kommentere på andres vægt. Er du overvægtig, kender du nok til kommentarerne i indledningen, men også mennesker med en lav vægt mødes af uvelkomne kommentarer som fx ”du må have en spiseforstyrrelse” eller ”knækker du, hvis jeg løfter dig?”

Normalområdet for vægt er helt utrolig snæver i vores samfund i dag. Skiller du dig bare en anelse ud, risikerer du, at andre dømmer dig på din vægt alene, og dommen får betydning for, hvilken behandling du får. Hvis du er tynd, vil nogle mene, du må have en spiseforstyrrelse og dermed være psykisk syg. Og hvis du er tyk, kan du møde fordomme om, at du er dum, sjusket eller doven. Du har endda sværere ved at få et job.

BED: Ret til behandling

Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året!

Læs mere og skriv under på vores kampagne for mere behandling til mennesker med BED >>

Det på trods af, at din vægt ikke siger noget som helst om, hvem du er. Overvægt er en kronisk tilstand, hvor ca. 70 % af overvægten kan forklares ud fra genetik. Nogle mennesker er ganske enkelt mere prædisponeret for overvægt end andre. Så når vi kigger på det enkelte menneske med overvægt og forventer, at hvis hun blot tager sig sammen, vil hun tabe sig, ignorerer vi det faktum, at vi ikke har lige muligheder for at tabe os. Reelt er det de færreste, der kan tabe sig og bevare en lavere vægt.

Når vi på denne måde gør overvægt til et individuelt problem, lægger vi en urealistisk forventning og en ubærlig skam over på den enkelte.

Samtidig viser forskning, at personer med overvægt ikke nødvendigvis er usunde. En person med overvægt, der er regelmæssig fysisk aktiv, kan være sundere end en inaktiv person med en vægt i ”normalområdet”.

Alligevel betyder kropsvægten meget i vores kultur. Flere undersøgelser tyder på, at vi i Danmark er ualmindeligt optaget af vores egen og andres vægt. Danske børn er blandt dem i Europa, hvor flest mener, de vejer for meget. Det på trods af, at danske børn er blandt de mindst overvægtige. Undersøgelser indikerer ligeledes, at danske børn – i særlig grad pigerne – vejer sig oftere end amerikanske børn. En undersøgelse blandt 14-21-årige har konkluderet, at ca. 14 % af pigerne og 4 % af drengene vejer sig næsten hver dag.

Også vi voksne kæmper med vores selvbillede. 40 % af normalvægtige voksne kvinder i Danmark mener selv, at de vejer for meget. Selv blandt undervægtige kvinder, er der 5 %, der mener, at de vejer for meget. Blandt normalvægtige voksne mænd mener en ud af fem, at de vejer for meget.
Grundidealet i dag er, at man som menneske konstant skal stræbe efter at være den bedste – på uddannelsen, på jobbet, blandt vennerne og i træningscentret. Ét markant succeskriterie er den slanke og stærke krop. Er man ikke slank, lever man altså forkert, og det er ens egen skyld. Dette individuelle fokus er med til at forværre vægtstigmatiseringen og diskrimination mod personer med overvægt.

Et stigma, der blandt andet fører til, at mennesker, der lider af tvangsoverspisning – også kaldet binge eating disorder (BED) – ofte bliver sendt på slankekure af deres læge i stedet for at få hjælp til at behandle spiseforstyrrelsen. Som resultat forværres spiseforstyrrelsen af den restriktive spisning, der følger med en kur.

Hvad endnu værre er, at mange overvægtige fortæller, at de selv tager det på sig. De tror simpelthen selv på, at de vil tabe sig, hvis de bare tager sig sammen, og de overser dermed, at deres vægt er et resultat af mange komplicerede genetiske, sociale og kulturelle faktorer. Som resultat står de tilbage med en skam over at se ud, som de gør. Denne skam kan føre til massiv mistrivsel, lavt selvværd og nedsat livskvalitet.

Som samfund må vi finde vejen til det sted, hvor vi kan tale om risikofaktorerne ved overvægt og løsninger på den stigende overvægt i vores samfund uden at stigmatisere de mennesker, der vejer mere eller mindre end ”normalen”.

BED: Ret til behandling

Op mod 50.000 danskere lider af BED (tvangsoverspisning). Men lige nu er der ikke engang 400 pladser til behandling af BED i psykiatrien om året. Det betyder, at der er plads til færre end 1 ud af 100 med BED. Det er alt, alt for få pladser – og det har store menneskelige omkostninger!

Mange, der lider af BED, oplever stor mistrivsel med negative følelelser som skam, lavt selvværd og en følelse af at være forkert. Mange fortæller om, at de mødes af fordomme og diskrimination, hvilket kan føre til isolation, ensomhed, depression og selvmordstanker.

Personer, som er diagnosticeret med BED, har ret til behandling! Derfor kræver vi, at politikerne på Christiansborg sikrer de nødvendige midler, så flere kan få behandling.

Læs mere, og skriv under på vores krav om flere behandlingstilbud her >>