Børn af forældre med psykisk sygdom skal ud af glemmekassen

I Danmark vokser ca. 310.000 børn og unge op i familier, hvor enten deres mor eller far har en psykisk sygdom eller et misbrug. De børn mistrives oftere end andre børn. De skammer sig og tør ikke fortælle, hvordan det står til derhjemme.

Jeg kan godt lide at være derhjemme og se, at hun er okay. At hun ikke er død eller et eller andet. Det er derfor, jeg tager lige hjem efter skole – for at jeg lige kan holde øje med hende.”

Over halvdelen af de børn, hvis forældre har svær psykisk sygdom, får selv en psykisk sygdom, før de fylder 30 år. Får børnene ikke den støtte, de har brug for, øger risikoen for, at de selv får en psykisk sygdom.

Derfor opfordrer vi nu sammen med 25 andre organisationer politikerne på Christiansborg til at hjælpe de glemte børn ved at sikre:

• Obligatorisk hjælp og opsporing
  Voksenpsykiatrien i alle regioner SKAL opspore og hjælpe børn af forældre med psykisk sygdom
• Kommunale tilbud
  Alle kommuner SKAL have tilbud til børn og forældre i familier med psykisk sygdom

Samtidig støtter vi et beslutningsforslag i Folketinget, som har til formål at give børn som pårørende ret til hjælp. Forslaget pålægger regeringen at forslå lovændringer, der vil forpligte kommuner og regioner til at udvikle og sikre en national praksis, der skal reducere risikofaktorer for alle børn, hvis forældre, søskende eller en anden voksen, som barnet har bopæl hos, rammes af dødsfald, kritisk sygdom, alvorlig skade, rusmiddelafhængighed eller psykisk lidelse.

Min mors sygdom dikterede det hele. Man var bange for at gøre ting, der skulle gøre hende ked af det – jeg havde ikke værktøjer til det og trådte med forsigtige skridt.”

 

Børn af forældre med spiseforstyrrelser bliver sjældent tilbudt hjælp

Vi har tidligere dokumenteret, at børn til forældre med spiseforstyrrelser sjældent bliver tilbudt hjælp, og at de ofte går alene med deres tanker, bekymringer og oplevelser uden at dele dem med andre.

Jeg var bange for, at hun skulle dø – at hun kastede så meget op, at hun kunne dø af det. Jeg var meget ked af det i perioder.”

Forældrenes spiseforstyrrelser har store konsekvenser for børnene, som tit oplever, at deres eget forhold til krop og mad påvirkes negativt af forældrenes spiseforstyrrelse. Vores undersøgelse fra 2014 viste blandt andet, at nogle af børnene selv havde udviklet en spiseforstyrrelse, mens andre fortalte om risikoadfærd med lavt selvværd, gentagne slankekure, trøstespisning og stor skyldfølelse, når de spiste usund mad. 

Børnene bliver ofte omsorgsgiver, og forældrenes spiseforstyrrelse skaber angst og bekymringer hos børnene og bliver en begrænsning for deres sociale liv.

Jeg kan huske, at min mor engang efter en indlæggelse, hvor hun var blevet fedet op, tabte noget på gulvet. Da hun bøjer sig ned for at samle det op, bryder jeg sammen, for jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set min mor kunne gøre det, fordi hun var så svag. Vi, og især min storebror, skulle bære hende på toilettet, fordi hun var så svag.

Overordnet understreger undersøgelsen vigtigheden af, at børnene tilbydes målrettet støtte og hjælp, når en forælder er i behandling for en spiseforstyrrelse.