Folketinget har sat 49 millioner af til behandling af tvangsoverspisning. Bevillingen er helt afgørende for, at mennesker, der kæmper med spiseforstyrrelsen, fortsat kan få hjælp.
Efter nytår er det regionerne, der skal gribe de mange mennesker, som lider af tvangsoverspisning. Det er de ikke klar til, og derfor er der brug for en overgangsløsning fra Christiansborg, og det haster.
Camilla Møller har været i behandling for tvangsoverspisning (BED) hos os. Hun beskriver et markant før og efter – fra mistrivsel til trivsel – og hvad forandringen betyder for hende og hendes 11-årige søn.
Sundhedsstyrelsen anslår, at 40-50.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Det gør sygdommen til den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse i Danmark. Selvom de ramte har krav på behandling i det offentlige, står langt de fleste uden reelle behandlingsmuligheder.
BED/tvangsoverspisning begynder typisk i teenage- eller ungdomsårene, men forskning om BED blandt unge er stort set ikke-eksisterende. Sammen med to forskere vil Foreningen Spiseforstyrrelser og...
Der er behov for en plan for, hvad der skal ske med de mange BED-ramte, der fra årsskiftet har ret til behandling i offentligt regi. For hvad er den ret værd, hvis der reelt ikke er behandling at få?
Fra næste år får de ca. 40.000 danskere, der kæmper med BED/tvangsoverspisning, ret til behandling. Hjælpen er nær – eller er den? For imellem de mange ramte og den længe ventede behandling er endnu en forhindring: placeringen på en sandsynligvis lang venteliste.
En specialeundersøgelse har set nærmere på, hvordan tiden på venteliste opleves af de ramte.
Elsk-din-krop-bølgen fortæller, at man skal elske sin krop, som den er. Kulturen hylder kroppen, bare ikke vores egen krop, og det kan give en følelse af at være forkert. Kroppen er et statussymbol, der viser, at man har styr på det. Men hvad nu, hvis man ikke har det? Hvad nu, hvis man vejer mere, end man bryder sig om?
