Jeg er blevet et nyt menneske
Camilla Møller har været i behandling for tvangsoverspisning (BED) hos os. Hun beskriver et markant før og efter – fra mistrivsel til trivsel – og hvad forandringen betyder for hende og hendes 11-årige søn.
At spise uden skam
Camilla indleder interviewet med at fortælle, at hun inden behandlingen følte skam over at spise og ikke at kunne styre mængderne. Et problem, der lå som et mørkt tæppe over hende og havde gjort det i mange år.
"Jeg vidste ikke, hvad der udløste trangen til overspisningerne, men bare, at jeg let blev fuld af selvbebrejdelser og selvmedlidenhed. Det var synd for mig, og så måtte jeg gerne spise."
I behandlingen lærte hun at være bevidst om de bagvedliggende følelser, så hun nu kan nå at stoppe sig selv. I dag spiser hun det, hun har lyst til – uden skam:
"Det var mit mål at kunne spise en skål chips uden at blive skamfuld. Det mål har jeg nået – og mere til."
Bryder med fortidens mønster
Camilla fortæller, at hendes selvværd er vokset markant som følge af behandlingen, og at hun i dag er bevidst om de mange positive ting i sit liv. Hun accepterer sit udseende, hun kan sige fra og forsvare sine synspunkter. Hvor hun før var uligevægtig og temperamentsfuld, føler hun sig nu rolig og i overskud. Og det er noget, hendes søn mærker:
"Han siger, at det er rigtig rart, at jeg har været i behandling, fordi forandringen er så tydelig for ham: Hans mor er glad, leger med ham, laver mad og har hyggelige måltider sammen med ham. Laver ting sammen med ham.
Jeg er meget lettet over at have brudt mønstret med konstante selvbebrejdelser og slankekure og ikke givet det videre til min søn. Jeg er så taknemmelig over, at jeg kom i behandling."
"Min søn har fået en ny mor"
"Uden behandling ville mit selvværd stadig have været i bund, og jeg ville have været én stor undskyldning for mig selv. Jeg ville stadig have følt mig uværdig og uelskelig og haft en overbevisning om, at ingen ville savne mig, hvis jeg døde.
Mange overspisninger ville have ført til større overvægt, som både ville have kostet samfundet dyrt på grund af følgesygdomme, og til at min søn, som jeg er alene med, også ville have betalt en høj pris på grund af den indvirkning, min dårlige trivsel ville have haft på ham.
Før ville det have været utænkeligt, men nu ved jeg, at min fremtid tegner lyst. Den indeholder mange muligheder, en lyst til at være noget for andre og til at engagere mig.
Jeg er stolt over at kunne sige, at min søn fået en ny mor: En mor, der ikke bare sidder i sofaen og er træt. En mor, som griner. En mor, der går i fitness med ham, fordi det er hyggeligt og sjovt. En mor, der kender sit eget værd. En mor med overskud. En mor, som er et godt forbillede for ham.
Det er dejligt at være den mor."