Screening for spiseforstyrrelser
Når en patient henvender sig til almen praksis med symptomer, der giver mistanke om en spiseforstyrrelse, skal du, som praktiserende læge, vurdere, om mistanken er klinisk begrundet. Til dette formål anvendes screeningsredskaber.
Screening for anoreksi
Anoreksi er karakteriseret ved en overoptagethed af mad, vægt og krop. Patienten har typisk restriktiv spisning og et stort behov for kontrol over kalorieindtag. Ved mistanke om anoreksi anvendes SCOFF, der er bygget op omkring kernesymptomerne på en spiseforstyrrelse og består af fem simple spørgsmål. En BMI på ≤ 17,5 bør altid give anledning til bekymring for anoreksi.
SCOFF | Ja | Nej |
---|---|---|
1. Kaster du nogensinde op, fordi du føler dig ubehageligt overfyldt? |
||
2. Er du bekymret for, at du har mistet kontrollen over, hvor meget du spiser? |
||
3. Har du for nyligt tabt dig mere end 6-7 kg på tre måneder? | ||
4. Synes du, at du er tyk, selvom andre siger, du er tynd? | ||
5. Vil du sige, at mad dominerer (styrer) dit liv? |
Hvis patienten svarer ja til to eller flere af spørgsmålene, kan det være tegn på, at patienten er i risiko for at udvikle eller allerede har en spiseforstyrrelse. Spørgsmålene er vejledende og kan ikke stå alene, men bruges som led i en helhedsvurdering.
Screening for bulimi og BED
Bulimi er karakteriseret ved episoder med overspisninger efterfulgt af kompenserende adfærd. BED er ligeledes kendetegnet ved episoder med overspisninger, men hos patienter med BED er overspisningsepisoderne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd.
Læs mere om symptomer på bulimi og BED her.
Ved mistanke om bulimi eller BED kan der anvendes en række spørgsmål, som omhandler overspisninger og kompenserende adfærd inspireret af "The Eating Disorder Examination Questionnaire" (EDE-Q) og ”Binge Eating Disorder Questionnarie" (BED-Q). Yderligere screeningsspørgsmål til bulimi og BED kan downloades som pdf.
Screening for bulimi og BED | Ja | Nej |
---|---|---|
1. Har du haft episoder, hvor du har spist, hvad andre mennesker (efter omstændighederne) ville betragte som en usædvanlig stor mængde mad? |
||
2. Har du ved disse overspisningsepisoder haft en følelse af at have mistet kontrollen over din spisning (på et tidspunkt, hvor du spiste)? |
||
3. Har du haft overspisningsepisoder efterfulgt af kompenserende adfærd? |
Svarer patienten ja til alle tre spørgsmål har patienten symptomer på bulimi. Svarer patienten ja til spørgsmål 1 og 2, men nej til spørgsmål 3 har patienten symptomer på BED.
Yderligere screeningsspørgsmål til patienter, hvor der er mistanke om BED
Inden for de seneste tre måneder, har du haft episoder med tvangsoverpisninger, hvor du.. | Ja | Nej |
---|---|---|
..spiste hurtigere end normalt? |
||
..spiste, til du var ubehagelig mæt? |
||
..spiste store mængder mad, selvom du ikke var sulten? |
||
..spiste alene, fordi du var flov over, hvor meget du spiste? | ||
.. følte væmmelse, depression eller skyld efter episoderne? |
Særligt for patienter med BED/tvangsoverspisning
Patienter med BED adskiller sig fra patienter med livstilsbetinget overvægt, idet de har et mere kaotisk spisemønster og en markant højere kropsutilfredshed. Derudover har patienter med BED stærke skam- og skyldfølelser i forbindelse med spisning.
Hos patienter med BED er det vigtigt, at behandlingen ikke fokuserer på vægt(tab), da det risikerer at fastholde eller forværre spiseforstyrrelsen. Patienten har i stedet brug for hjælp til at arbejde med de psykologiske aspekter af spiseforstyrrelsen samt de fysiologiske aspekter, såsom at genskabe kroppens naturlige sult- og mæthedssignaler gennem en regelmæssig spisning.
Supplerende spørgsmål og undersøgelser
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at screeningsredskaberne suppleres med en række anamnestiske spørgsmål og supplerende undersøgelser, og at der indgår en vurdering af patientens belastninger, netværk og ressourcer, herunder pårørendes ressourcer.
- Supplerende anamnestiske spørgsmål
-
- Spisemønster: Restriktive spisevaner, ændringer i spisevaner, overensstemmelse mellem fødeindtag og aktivitetsniveau (dette bør være særligt centralt i vurderingen af patienter med højt fysisk aktivitetsniveau)
- Social isolation og undgåelsesadfærd: Særligt i forbindelse med spisning
- Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer: Vær opmærksom på p-pillers eller en spirals indflydelse herpå
- Symptomer fra mave-tarmsystemet: Forstoppelse og opkastning
- Psykiske gener: Fx forvrænget kropsopfattelse, depressive eller angstlignende symptomer
- Supplerende somatiske undersøgelser
-
- Vægt og højde: BMI
- Tegn på underernæring: Lav puls, kropstemperatur og lavt blodtryk, ødemer, perifer cyanose, lanugohår, tab af underhudsfedt og muskelatrofi
- Tandstatus: Tegn på syreskader, herunder tab af emalje på indersiden af tænderne
- Sialadenosis: En smertefri hævelse i spytkirtlerne, som opstår efter perioder med hyppige opkastninger
- Parakliniske prøver: Rødt og hvidt blodbillede, lever- og nyretal inklusive elektrolytværdier, B-glukose og HbA1c, CRP, total calcium, serum TSH, evt. EKG.
- Kildehenvisninger
-
Hartvig Schousboe, Birgitte. 2019. Binge Eating Disorder (BED). Månedskrift for almen praksis september 2019.
Lichtenstein, M. B., Daugaard Hemmingsen, S., & Støving, R. K. 2017. Identification of eating disorder symptoms in Danish adolescents with the SCOFF questionnaire. Nordic Journal of Psychiatry, 71(5), 340-347