Gode råd til måltidssituationen
Hvordan kan du støtte dit barn i måltidssituationen? Det kan være en hjælp for både dig og dit barn at tænke på mad som medicin: Den er nødvendig for at blive fri af spiseforstyrrelsen, men ikke altid lige behagelig at indtage.
Accepter, at måltidet er svært
Når man er berørt af en spiseforstyrrelse, er det at spise ofte forbundet med en intens angst, bl.a. for at tage på i vægt. Før, under og efter måltidet vil den berørte derfor kæmpe med angsten og spiseforstyrrelsens regler og kritiske tanker. Prøv derfor, om du for en tid kan acceptere, at dit barn ikke er begejstret for den mad, som du har brugt tid på at tilberede, og måske ikke synes at måltidet er hyggeligt.
Måltidsstøtte før, under og efter måltidet
Vær opmærksom på, at støtte til måltidet ikke kun er, imens der spises, men i høj grad både før og efter måltidet. Tal derfor med dit barn om, hvordan du bedst kan støtte både før, under og efter måltidet. Sørg for i fællesskab, at det bliver så konkret for dig som muligt, hvornår dit barn har brug for din støtte, og hvad der er hjælpsomt, at du gør eller siger, og hvad der ikke er.
Husk, at det er dit barn, der ved allermest, om hvad der er en hjælp. Så spørg, når du er i tvivl.
Vær tydelig omkring måltidets rammer
Brug tid på at planlægge måltidet på forhånd. Tydelighed og konsekvens er vigtigt. Så vær sikker på, at I alle kender måltidets rammer og aftaler. Hvad skal der spises, hvor længe skal måltidet vare, og hvad sker der, hvis der ikke bliver spist op?
Aftal møder til løbende evaluering af madplaner og aftaler, hvor der er plads til barnets perspektiv. Hvis dit barn er i behandling, kan aftalerne med fordel indgås på behandlingsstedet. Rådfør jer med behandlingsstedet, hvis I bliver i tvivl om aftalerne.
Lav et huskekort med dit barn
Hjælp dit barn med at lave et huskekort med gode sætninger eller tanker, som kan støtte eller motivere, hvis måltidet bliver svært. Det kan fx være sætninger som: "Maden er min medicin. At spise mad er en del af at blive fri af spiseforstyrrelsen" eller "Det er normalt at spise, og kroppen har brug for mad".
Måske har dit barn brug for, at du under måltidet minder om eller siger de ting højt, der står på huskekortet. Husk at lave aftaler om det på forhånd.
Diskuter ikke aftaler om mad under måltidet
Indgå ikke nye aftaler om mad under selve måltidet. Vær tydelig og hold fast i de aftaler, som I allerede har lavet – det er en god måde at vise omsorg på. Alle samtaler om måltidet skal tages på god afstand tidsmæssigt af selve måltidet.
Hvis dit barn ønsker at ændre jeres aftaler, så vær rolig, men vedholdende ved fx at sige: "Kan du huske, at vi har en aftale om ikke at diskutere madplanen, mens vi spiser?" eller "Du kan skrive de ting ned, som du gerne vil sige, når du er færdig med at spise, og så vil jeg rigtig gerne lytte på det, når vi har et roligt øjeblik".
Skab en rolig atmosfære
Måltidet kan være stressende for den berørte og også for resten af familien. Forsøg at skabe en rolig atmosfære. For nogle er det beroligende og hjælpsomt, at der småsnakkes ved måltidet, også selvom vedkommende ikke selv deltager i samtalen. For nogle er baggrundsmusik en hjælp. Find gerne i fællesskab ud af, hvad der er en god atmosfære for jeres familie at indtage et måltid under.
Det er vigtigt, at du selv som pårørende er rolig under måltidet. Hvis du bliver frustreret, vred eller ked af det, og du er ved at blive overvældet af dine følelser, så forlad hellere måltidet og tag en pause.
Undgå pludselige afbrydelser som fx gæster eller opkald.
Anerkend barnets indsats
Giv støtte under måltidet. Fremhæv ikke nødvendigvis det, der bliver spist, men hold fokus på de bestræbelser, dit barn gør, og på den kamp, barnet kæmper.
Brug udtryk, der bekræfter indsatsen i den svære spisesituation fx:
- Er det okay, at jeg siger lidt til dig om, hvad jeg ser?
- Jeg kan virkelig se, at du kæmper.
- Jeg synes, det er imponerende, at du fortsætter, selvom jeg kan se, at det er svært for dig.
Husk samværstid efter måltidet
Hjælp dit barn til at holde sig i ro ved at have samværstid efter måltidet for at mindske sandsynligheden for kompenserende adfærd som opkastninger eller motion. Sæt jer sammen og se tv, en film, læg puslespil eller noget andet, der kan aflede spiseforstyrrelsens stemme hos dit barn, som ofte er særlig kritisk og larmende lige efter et måltid.
Husk igen at spørge dit barn, hvad der er god støtte efter måltidet.
Det var dejligt at kunne "læsse af" på en, der forstod problematikkerne. Det var også dejligt at blive bekræftet i, at jeg gør det godt nok for min datter og mig selv.
Evaluer måltidet
Når I evaluerer måltidet, så gør det på god tidsmæssig afstand af det. Evaluer både, når barnet lykkes med et måltid, og når måltidet er mindre vellykket.
Spørg fx dit barn, hvordan barnet lykkedes med at spise det, der var planlagt. Var det noget særligt, som var hjælpsomt? Hvad var det, barnet gjorde? Sagde barnet fx noget særligt til sig selv?
Gør det samme med et mindre vellykket måltid. Hvad gjorde måltidet særligt svært? Hvad virkede ikke? Kunne barnet bruge en anden form for støtte fra dig som forælder næste gang?
Måltidsstøtte er en svær opgave
Måltidsstøtte er selv for professionelle behandlere en meget svær opgave. Undgå derfor at tænke om dig selv, at du er mislykket med opgaven, når et måltid ikke forløber som planlagt. Du kan kun hjælpe et stykke ad vejen. I sidste ende skal dit barn selv tage maden i munden.
Vi anbefaler, at forældrene støtter sig til en fast ramme for måltider, som ikke er til forhandling. "Du skal have det her måltid, og det holder vi os til". Måltidet og mængderne er ikke til forhandling.
Det er ikke altid muligt at varetage måltidsstøtte i hjemmet på egen hånd. Rådfør dig med behandlingsstedet, hvis der er brug for mere støtte til at løfte den svære opgave. I nogle tilfælde kan man også få hjælp i kommunen.
Vær et godt eksempel
Vær et godt eksempel i forhold til dine egne madvaner: spis godt og varieret. Øv dig i at forholde dig så afslappet til din egen krop og spisning som muligt. Undgå slankekure og kommentarer i forhold til din egen spisning og vægt som "Nu har jeg vist igen spist for meget” eller "Jeg skal vist holde igen med søde sager”.
Som pårørende til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse spiller du en vigtig rolle. Samtidig er det vigtigt, at du også passer på dig selv og resten af familien, så I har overskud til at rumme lidelsen. Derfor har vi i vores gratis pårørendeguide samlet råd og ideer til, hvordan du kan håndtere spiseforstyrrelsen og den svære tid som pårørende. Du finder også information om jeres rettigheder og links til vores gratis tilbud.
