Tidlige tegn på spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse, og det er afgørende for at blive rask, at barnet får hjælp så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på et barn, som udviser bekymrende adfærd og tidlige tegn på en spiseforstyrrelse. Ofte vil barnet forsøge at skjule lidelsen, hvilket kan gøre det svært at opdage den.

Indholdsfortegnelse

Hvis du kan fornemme begyndende bekymring for et barn, kan det være en god idé at notere ned løbende, hvad du konkret ser af bekymrende adfærd og fysiske tegn. Nedenfor kan du finde vejledning til, hvilken symptomer og tegn du konkret kan kigge efter, hvis du er bekymret for, at et barn har en spiseforstyrrelse.  

Spisning og måltider

  • Ændrede spisevaner, fx:
    • Spiser mindre og færre måltider
    • Smider sin madpakke ud
    • Spiser konsekvent kun noget bestemt (fx grøntsager, yoghurt eller andet med lavt kalorieindhold)
    • Spiser i skjul eller hemmelighed: Personen spiser næsten ingenting i selskab med andre, men propper sig når han/hun er alene
       
  • Ændret appetit og ’fintfølende’ tolerance, fx:
    • Barnet er aldrig sulten, selvom han/hun kun har spist lidt eller intet
    • Barnet påstår at have udviklet allergi eller intolerance overfor bestemte madvarer. Dette kan være en del af spiseforstyrrelsens undgåelsesstrategi
       
  • Ændret humør eller adfærd i spisesituationer, fx:
    • Irritabel og stresset omkring måltiderne
    • Undvigende eller isolerende adfærd omkring spisetider

Skolen

  • ​​​Øget fravær
  • Dalende fagligt niveau
  • Ændring af tematikker i stile
  • Koncentrationsbesvær, kan fx være et resultat af:
    • Hjernen får ikke tilstrækkeligt med næring
    • Der kører konstant et kalorieregnskab / negative tanker om krop og vægt
  • Humørændringer, kan fx være:
    • Tristhed, passivitet, mut, indesluttethed
    • Irritabel eller vredesudbrud
    • Depressive eller angstlignende symptomer
  • Udadreagerende adfærd: Personen begynder at komme på kant med andre elever / lærer

Trivsel og socialt

  • Isolerer sig: Ser ikke længere de venner, han/hun tidligere har omgået med
  • Trækker sig fra sociale fællesskaber og arrangementer
  • Undgår sociale situationer, der involverer mad

Sport og fritid

  • Undgår at klæde om blandt andre (fordi han/hun føler sig tyk)
  • Tvangspræget træning/motion:
    • Træner på trods af sygdom/skade
    • Prioritere træning over sociale aftaler
    • Bliver ængstelig urolig, hvis han/hun ikke kan træne
  •  Påtager sig ofte opgaver, der involverer fysisk aktivitet (for at brænde ekstra kalorier af)

Fysiske symptomer

  • Vægtændring / vægtudsving:
    • Drastisk vægttab kan være indikator på anoreksi
    • Stor vægtøgning kan være indikator på tvangsoverspisning
    • Bulimien skjuler sig rimelig godt ved sjældent at vise store vægtudsving
  • Udeblivelse eller uregelmæssig menstruation
  • Svimmelhed og evt. besvimelser (kan skyldes lavt blodtryk, som er et symptom på undervægt)
  • Øget træthed og søvnproblemer
  • Mavesmerter / mæthed ved indtag af lidt mad
  • Lav kropstemperatur
    • Personen fryser ofte (kuldskær)
    • Blålig hudfarve på hænder og fødder
  • Dunet kropsbehåring (Lanugo-hår)
  • Lugt af acetone (tegn på at stofskiftet mangler kulhydrater)
  • Røde øjne eller sår på hænder og i mundvige kan være tegn på opkastninger (bulimi)

Hvornår skal du handle på din bekymring?

Ovenstående tegn betyder ikke i sig selv, at barnet har en spiseforstyrrelse. Omvendt er spiseforstyrrelser virkelig gode til at skjule sig. Derfor kan barnet også sagtens have en spiseforstyrrelse, uden at der er tegn på det. 

Hvis du bemærker nogle af ovenstående tegn, anbefaler vi, at du tager en snak med barnet. Også selvom barnet ’blot’ udviser bekymrende adfærd og tidlige tegn, men ikke har udviklet en decideret spiseforstyrrelse endnu. Det kan aldrig skade at spørge ind til sin bekymring på en nænsom måde. Det føles ofte værre for barnet at blive overset og usynliggjort end at blive konfronteret med en bekymring. Det kan også være, at han/hun benægter, selvom det faktisk er et problem, men så er han/hun i første omgang blevet set og bemærket.

Det skal understreges, at de fysiske symptomer altid bør give anledning til bekymring.

Få støtte til at tage bekymringssamtalen om spiseforstyrrelser i vores opsporingsredskab til spiseforstyrrelser.