Når dit barn har en spiseforstyrrelse
Mange forældre og pårørende kontakter os, fordi deres barn har en spiseforstyrrelse. Her har vi samlet vores bedste råd til dig, der er mor, far eller anden særlig pårørende til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse.
Få accept fra barnet
Når du gerne vil spørge ind og tale med dit barn om spiseforstyrrelsen, er det vigtigt, at du får mandat fra barnet – altså at barnet er med på at tale om det. Du kan fx starte med at spørge "Er det okay, at jeg spørger lidt ind til, hvordan du har det?".
Vær nysgerrig og lyt
Det bedste du som forælder kan gøre, er at lytte og være nysgerrig på, hvordan dit barn har det uden at afvise eller dømme. Spørg også ind til tanker, følelser og oplevelser, som du måske er uenig i eller ikke forstår. Vær nysgerrig og sig fx "Du siger, at du føler dig ensom; det lyder ikke rart for dig. Vil du fortælle mig mere om det?" - i stedet for "Nej, det passer da ikke, du har da så mange gode venner".
Du kan sjældent gøre noget forkert ved at spørge nysgerrigt og omsorgsfuldt ind til dit barn. Accepter, hvis dit barn ikke har lyst til at snakke, men vis, at du er der for barnet. Husk, at dit barn er meget mere end spiseforstyrrelsen, og undgå derfor et for entydigt og snævert fokus på spiseforstyrrelsen.
Undgå udbrud og bebrejdelser
Selvom du kan have lyst til at råbe dit barn op, så vil dine udbrud ofte skabe ensomhedsfølelse hos dit barn. Undgå udbrud som: "Hjælp mig til at hjælpe dig", "Din sygdom skader og ødelægger familien" eller "Jeg kan ikke klare mere", som kan få dit barn til at føle sig endnu mere forkert.
Forsøg også at undgå bebrejdelser – også når det er dine bekymringer, der kommer til udtryk – da barnet kan vende bebrejdelser, kritik og vrede indad mod sig selv. Træk dig fra situationen og del dine frustrationer med andre.
Husk at skelne spiseforstyrrelsen fra barnet
Dit barn er meget andet end sin spiseforstyrrelse. Det er vigtigt, at du forsøger at adskille dit barn fra spiseforstyrrelsen.
Læg mærke til dit barn, når du ser, at barnet er til stede, som du kender det fra før. Når du oplever vrede, udbrud og afvisning fra dit barn i forbindelse med spisning, er det typisk, fordi barnet er i konflikt med sin spiseforstyrrelse. Når du selv oplever at være frustreret og vred, er det også oftest spiseforstyrrelsen, dine følelser er rettet mod, og ikke dit barn.
Prøv at forstå det indre kaos
Frem for kun at engagere dig i den ydre kontrol af dit barns mad og vægt, så prøv at forstå barnets indre kaos og psykiske konflikt. Vær forælder først og fremmest og lad andre tage ansvar for behandlingen, hvis det er muligt. Kontakt jeres læge eller behandlingssted, hvis du ser tegn på, at spiseforstyrrelsen forværres.
Styrk dit barns selvfølelse
Undgå at kommentere på dit barns vægt eller udseende – dine udtalelser vil sandsynligvis blive opfattet negativt. Sæt i stedet ord på værdier og egenskaber hos dit barn, som du værdsætter – fx "Det er så dejligt at mærke din glæde ved naturen" eller "Jeg kan se, hvor meget du nyder at lytte til musik" eller noget andet, som vækker dit barns glæde. Dette gør det muligt for dit barn at spejle sig positivt i dig og det, du siger.
Dit barn skal ikke tage stilling til for meget
Sørg for, at dit barn kun skal tage stilling til det allermest nødvendige. For mange alternativer og for meget ansvar kan være for belastende. Det er ikke nødvendigt, at dit barn skal beslutte, hvad familien skal spise, eller hvor I skal hen på ferie.
Behold kontakt til familie og venner
Udelukkende at koncentrere sig om spiseforstyrrelsen kan forværre tilstanden og skabe mere uro i familien. Derfor er det vigtigt, at du og resten af familien fastholder kontakten til jeres nære relationer.
Hold fast i familiens spisevaner
Når dit barn forsøger at ændre familiens spisevaner, fx for at undgå kulhydrater, kan det være et udtryk for spiseforstyrrelsens ønske om kontrol. Fortsæt de vante madvaner, hvad angår tid, sted og menu. Lad ikke spiseforstyrrelsen styre familiens dagligdag. Lad dit barn spise i ro ved måltiderne og tal om andre emner end mad og vægt. Hvis du bliver vred eller ked af det, og du er ved at blive overvældet af dine følelser, så forlad hellere rummet.
Det hjalp at kunne tale med en, der har forstand på, forståelse for og erfaring med spiseforstyrrelser og de udfordringer, der følger med. Det var godt, at det var én, der ikke er en del af vores familie, som har nogle konflikter pga. vores datters spiseforstyrrelse, men heller ikke er en fra ”behandlersystemet”.
Spørg dit barn
Mange forældre kan være i tvivl om, hvad de må spørge ind til. Du kan sjældent gøre noget forkert, hvis du spørger nysgerrigt og omsorgsfuldt. Dit barn er ekspert på sig selv, så spørg barnet. Accepter samtidig, hvis dit barn ikke vil snakke. Vis, at du er der, hvis dit barn får lyst til at snakke senere.
Vær tålmodig
En spiseforstyrrelse kan tage lang tid. Du kan ikke forvente bedring fra den ene dag til den anden, og ikke alle faser på vejen mod at blive fri for lidelsen vil være lige hårde. Læg mærke til de små fremskridt og forsøg at være tålmodig med dit barns kamp ud af spiseforstyrrelsen.
Bevar troen
Du er en god rollemodel, når du møder dit barn med et "blidt blik". Tilbyd om muligt håb, forståelse, optimisme og kærlighed. Bevar troen på, at det kan blive godt. En spiseforstyrrelse kan godt behandles, og man kan godt blive fri af lidelsen.
Som pårørende til et barn eller en ung med en spiseforstyrrelse spiller du en vigtig rolle. Samtidig er det vigtigt, at du også passer på dig selv og resten af familien, så I har overskud til at rumme lidelsen. Derfor har vi i vores gratis pårørendeguide samlet råd og ideer til, hvordan du kan håndtere spiseforstyrrelsen og den svære tid som pårørende. Du finder også information om jeres rettigheder og links til vores gratis tilbud.
