Syv gode råd til dig, der arbejder med børn eller unge

Selvskade er et tegn på alvorlig mistrivsel og medfører øget risiko for selvmord eller selvmordsforsøg, mistrivsel og psykisk sygdom samt alkohol- og stofmisbrug. Selvskade bør derfor altid tages alvorligt og man kan som fagperson være opmærksom på følgende mulige tegn på selvskade:

• Personen har ofte blå mærker, rifter, sår og brandmærker eller andre skader på kroppen (især arme, ben og mave).
• Personen begynder at gå i tøj, der ikke passer til vejret (fx lange ærmer om sommeren).
• Personen trækker sig fra sport eller andre aktiviteter, hvor kroppen eksponeres.
• Personen begynder at trække sig socialt, bliver mut eller indadvendt.
• Personen udvikler pludselig en udadreagerende adfærd.
• Personen udviser depressive eller angstlignende symptomer.
• Personen sløser med sit skolearbejde.
• Personen begynder at drikke meget alkohol eller at tage stoffer.

Spørg ind

Ved bekymringer om selvskade er det vigtigt at spørge ind så tidligt som muligt. Man kan nærme sig personen med en anerkendende og nysgerrig tilgang, der viser omsorg og interesse for at hjælpe. Giv udtryk for din bekymring, og at du gerne vil hjælpe. Accepter, hvis personen afviser at tale om dine bekymringer, men vend i så fald tilbage på et andet tidspunkt. Hvis du oplever at blive fordømmende, sur eller afmægtigt, afslut da samtalen på en rolig og respektfuld måde og vend tilbage senere.

Udvis accept af personens følelser

Det bedste du kan gøre er, at lytte uden at bagatellisere. Udvis accept af personens følelser ved fx at sige ”du siger, du føler dig alene, det kan jeg godt forstå er svært”. Det er vigtigt med en ikke-dømmende, accepterende og åben tilgang, hvor personens følelser tages alvorligt.

Se det hele menneske

Undgå et entydigt og snævert fokus på selvskaden, da det kan medvirke til at personen føler sig sygeliggjort og stigmatiseret. Giv udtryk for, at du er bekymret for, at personen ikke trives og spørg ind til, hvordan personen har det. Det er vigtigt at fokusere på de bagvedliggende følelser frem for selve den selvskadende handling.

Vær vedholdende

Personer med selvskade vil ofte undvige spørgsmål om mistrivsel og selvskade. Det er vigtigt vedholdende at vise omsorg og interesse for at hjælpe. Det vil øge sandsynligheden for at skabe en tillidsfuld relation, hvor personen vil åbne op og fortælle om mistrivsel og potentiel selvskade.

Undgå dramatiske reaktioner

Selvom selvskade er en skræmmende handling og tegn på alvorlig mistrivsel, er det vigtigt at reagere på en rolig og ikke-fordømmende måde. Dramatiske reaktioner mindsker sandsynligheden for, at personen vil betro sig til dig, men kan også forværre selvskaden på grund af følelser af skyld og skam.

Skæld ikke ud

Det er helt normalt og forståelig, at pårørende og fagpersoner til personer, som skader sig selv, oplever afmagt, frustration, utilstrækkelighedsfølelser, skyld, skam og vrede. Men det er vigtigt i kommunikationen ikke at bebrejde eller at skælde ud på personen, som skader sig selv. Det vil kun gøre ondt værre. 

Lov aldrig noget, du ikke kan holde

Hvis du føler det nødvendigt at informere personens forældre eller andre, så giv ikke indtryk af, at jeres samtale er fortrolig. Sig i stedet, at du gerne vil hjælpe personen med at få det fortalt og tal om, hvordan en sådan samtale kunne forløbe, og hvad personen er bange for skal ske. Vent så vidt muligt med at fortælle det til forældre eller andre, til personen er parat.