Træningsafhængighed

Hvad er træningsafhængighed?

Træningsafhængighed er kendetegnet ved, at træningen bliver overdreven og tvangspræget. Træningsafhængighed kan derfor medføre alvorlige skader på grund af overtræning. Dette hindrer dog ikke personen med træningsafhængighed i at fortsætte sin træning, der træner videre trods smerter og træthed. Selvom personen ønsker at reducere sin træning, kan dette opleves som en umulig opgave, fordi træningen har taget kontrollen over hverdagen.

For den berørte bliver træning ofte en måde at håndtere psykiske problemer og svære følelser på. På den måde kan træningsafhængig på nogle parametre sammenlignes med selvskadende adfærd. 

Er træningsafhængighed en spiseforstyrrelse?

Træningsafhængighed er ikke en spiseforstyrrelse. Tvangshandlingerne er nemlig ikke centreret omkring spisevaner, men derimod motion og træning. Træningsafhængig og spiseforstyrrelser følges dog ofte ad. Træning er nemlig ofte en del af symptombilledet hos mennesker med en spiseforstyrrelse, hvor træningen typisk fungerer som en måde at regulere ens vægt. Undersøgelser viser, at træningsafhængighed er 3,5 gange så udbredt blandt personer, der samtidig har en spiseforstyrrelse sammenligner med personer, der ikke har en spiseforstyrrelse. En dansk undersøgelse fandt desuden, at træningsafhængighed eksisterer blandt 21% af alle patienter med spiseforstyrrelse. Det kan derfor være relevant at undersøge, om der kunne være tale om en spiseforstyrrelse, når man taler om træningsafhængighed. Den overdrevne træning kan nemlig optræde samtidig med et forstyrret forhold til mad og krop.

Træningsafhængighed optræder typisk hos personer med megareksi. Det er imidlertid ikke alle træningsafhængige, som stræber efter at få store muskler, ligesom personer med megareksi gør. Det er dog svært at forestille sig megareksi uden træningsafhængighed. Overtræning kan også hænge sammen med en stræben mod andre kropsidealer.

Tal og statistik om træningsafhængighed 

Eftersom der ikke foreligger en entydig klinisk definition på træningsafhængighed, er der heller ikke nogen nøjagtige tal for udbredelsen af træningsafhængighed. Meget tyder dog på, at fænomenet er et stigende problem.

Ifølge udenlandske undersøgelser har over halvdelen af personerne i idrætsmiljøer (fx fitness-udøvere eller løbere) symptomer på træningsafhængighed. 50-60% af dem oplever at få det psykisk dårligt, hvis de ikke kan træne, mens 3-10% af dem udvikler en decideret afhængighed af træningen. Statistikken viser også, at det er relevant at skelne mellem graden af afhængighed. Der er nemlig en tendens til, at den yngre del af befolkningen (dem under 30 år) oplever et større afhængighedsforhold til træning end de ældre.

Forskellige sportsdiscipliner er desuden forbundet med forskellig risiko for at udvikle træningsafhængighed. En dansk undersøgelse fra 2018 af 11-20-årige peger på, at træningsafhængighed er udbredt blandt 8,7% dem, der benytter fitnesscentre og 4% af idrætsefterskoleelever. En anden dansk undersøgelse fra 2016 af personer, der dyrker crossfit, viste, at 5% af dem havde træningsafhængighed. Endnu en dansk undersøgelse fra 2014 af 16-39-årige fodboldspillere fra klubber i 1. og 2. division viste træningsafhængighed blandt 7,1%.

Overtræning og andre symptomer på træningsafhængighed 

Generelt i vores samfund motion og træning som værende godt og sundt. Derfor kan det være svært at vurdere, hvornår et fornuftigt fokus på træning kammer over i træningsafhængighed. Overordnet kan man sige, det kan være et tegn på træningsafhængighed, hvis man tilsidesætter vigtige aspekter af sit liv som eksempelvis familie, venner og job til fordel for ens træning, og at træningen har negative fysiske og psykiske konsekvenser. 

Da der ikke er tale om en diagnose, findes der ikke en officiel liste med kriterier. Men her kommer fem typiske symptomer og tegn på overtræning, som man bør være opmærksom på:

• Man tilsidesætter vigtige aspekter af sit liv til fordel for træningen – fx familie, venner og job 
• Når træningen kontrollerer én i stedet for omvendt
• Når man bare skal træne i dag, lige meget hvordan forholdene er
• Når man forsøger at bekæmpe en smertende skade med dagens skemalagte træning
• Når man konstant tænker på og taler om træning
• Når besættelse af træning bliver til overmod, hvor man forveksler viljen til at overvinde kroppens fysiske begrænsninger med at have en stærk viljestyrke

Hvis du overvejer, om du har udviklet træningsafhængighed, kan du teste din træningsafhængighed her.

3 gode råd til dig der vil stoppe med overtræning

Hvis du kan svare ja til de ovenstående punkter, kan det være, at du selv overtræner. Men hvad skal du så gøre, hvis du ønsker at stoppe med at overtræne, fordi træningen har taget overhånd?

1. Trap langsomt ned 

Hvis træning er blevet et fast holdepunkt i dit liv, der betyder meget, er det ikke realistisk at stoppe totalt med at træne fra den ene dag til den anden - selvom det måske vil være det sundeste for dig. Prøv i stedet at trap langsomt ned, uge for uge. Til sidst vil din træningsmængde nærme sig et niveau, der er sundere for dig.

2. Kompensér med noget andet

Føler du trang til at træne? Så forsøg at skift fokus og drej det ønske over på noget andet - eksempelvis at snakke med en ven, se fjernsyn eller noget helt tredje. Hvis du absolut må bruge din krop fysisk, kan en god idé være at lave en mild form for idræt - eksempelvis gå en tur. 

3. Snak med nogen om din overtræning

Det er altid en god idé at snakke med nogen om din tilgang til træning. Det kan eksempelvis være dine forældre, en god ven eller måske en lærer, du stoler på. Du er også altid velkommen til at benytte dig af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade' rådgivningstilbud.

Rådgivning

I vores rådgivning kan du få støtte til at håndtere en spiseforstyrrelse eller selvskade hos dig selv eller hos en, du holder af.

Læs mere

Årsager til træningsafhængighed

Der findes mange modeller, der forsøger at forklare årsagerne til træningsafhængighed. De fleste af dem bygger på den idé, at træningen kan udgøre en positiv forstrækning eller fungere som stressreduktionsstrategi, men som med så megen anden komplekst adfærd, er der sjældent kun én årsag. Tværtimod er der ofte tale om et samspil mellem indre og ydre prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer. 

Mens nogle undersøgelser viser, at unge er mere udsatte til at udvikle træningsafhængig, og at mænd er i større risiko end kvinder, finder andre undersøgelser ikke nogen køns- og aldersforskel. Personer med træningsafhængighed har ofte en lavere impulskontrol samt vanskeligere ved at håndtere stress. Derudover er perfektionisme også ofte udbredt blandt personer med træningsafhængighed, men det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt personer med bestemte personlighedstræk bliver optaget af et ekstremt idrætsmiljø, eller om den overdrevne træning fremelsker de pågældende personlighedstræk. 

Den sunde, veltrænede krop opfattes i Danmark som et udtryk for succes og kontrol, hvilket giver en anderkendelse, bekræftelse og identitet, uden at det nødvendigvis sommer overs med ens trivsel og velvære. Man har andet ud af, at jo flere timer en person samlet set bruger på træning, jo større er risikoen for at udvikle træningsafhængighed.  

Udløsende faktorer kan være en indre konflikt (fx en identitetskrise) eller en ydre hændelse (et tab eller store forandringer). Træningen kan blive brugt til at håndtere et følelsesmæssigt ubehag ved at tilbyde følelsesregulering kontrol, tryghed og forudsigelser. Problemer opstår, når træningen ikke længere kan kontrolleres, men er den, der kontrollerer. Nogle mennesker "giver slip" på den overdrevne træning, når problemerne med er løst og bearbejdet, mens andre er så afhængige, at de ikke kan ændre deres livsstil. Derved bliver det, der måske i starten var "løsningen" på problemet - træningen - det egentlige problem. Det omgivende miljø og træningens gevinster kan fungerer som vedligeholdende faktorer. Undersøgelser peger på, at den fysiske aktivitet bevirker hormonelle forandringer, der øger afhængigheden af træningen. 

Konsekvenser af overtræning 

Hos personer med træningsafhængighed er overtræning både et hyppigt symptom og en konsekvens. Desværre kan overtræning have negative konsekvenser både fysisk og psykisk.

Overtræning er et fænomen, som opstår, når man ikke giver kroppen tid til at restituere mellem træninger og presser den over evne. Her overbelaster man sit system så meget, at kroppen bliver udmattet og har svært ved at præstere normalt. Fortsætter man med at træne til trods, kan det give permanente skader. 

I modsætning til normale overbelastninger af fx muskler eller led kan overtræning kræve en rigtig lang restitutionstid. For personer med træningsafhængighed kan det påvirke dem psykisk, idet de enten føler sig tvunget til at træne videre på trods eller håndtere abstinenserne som opstår, når de træner mindre end ellers. 

Behandling af træningsafhængighed og info til pårørende

Da træningsafhængig ikke er en officiel diagnose, er det svært at finde behandling, der er rettet specifikt mod at træningsafhængig. Adfærdsterapi eller samtaler med en behandler er derfor være et rigtig godt sted at starte. Tit er træningsafhængighed, ligesom selvskade og spiseforstyrrelser udtryk for underliggende følelsesmæssige problemer, hvorfor meget behandling handler om at skabe gode adfærdsmønstre og samtidig adressere årsagerne til problemet.

Er du pårørende til en person, som lider af træningsafhængighed? Du kan læse mere om vores tilbud til pårørende her på siden.