Personlige fortællinger

Simone har skrevet sin egen personlige fortælling. En fortælling om at være i konstant limbo mellem underspisninger og overspisninger. Når hun er i kontrol, underspiser hun, og når hun mister den, overspiser hun. Simone beslutter sig for at vælge livet til, og giver også dig sit bedste råd til, hvordan du igen kan finde livsglæden.

Hvad der for Victoria Schapiro starter ud som en interesse for træning og sundhed udvikler sig til en spiseforstyrrelse, der får hende til at leve af blot fire-fem fødevarer. Victorias historie handler om en række små uskyldige faktorer, der tilsammen sætter gang i spiseforstyrrelsen, om en nedarvet diætkultur og forvrængede kropsidealer på sociale medier. Men det er også en fortælling om at visualisere sin spiseforstyrrelse som Regina George fra Mean Girls, og sig selv som bussen, der kører hende over og slipper kontrollen.

Første gang Alberte bliver indlagt i psykiatrien er hun 14 år gammel. Op gennem hendes teenageår og tidlige ungdom ryger hun ind og ud af systemet utallige gange. Da hun er 22 år, beslutter hun sig for, at nu må det være nok, og hun vælger at udskrive sig selv. “Enten så dør jeg af det her, eller også får jeg det bedre”. Albertes fortælling er en historie om at kæmpe med både OCD og anoreksi, om et system, som hun oplever, mangler ressourcer og er for rigidt, og om at arbejde metodisk med at genfinde madglæden, så hun kan tage på igen.

Lige siden sin barndom har Nadja følt, at hun ikke er god nok, fordi hun er større end de andre. Men selvom hun giver sig i kast med utallige slankekure, lykkes det hende ikke at tabe sig. Det er først i 2019, da hun i samarbejde med TV2 laver en dokumentar om sin overvægt, at hun hører om BED for første gang. Og det bliver et vendepunkt.

Frejas to år på efterskole indebar et år med selvskade og et år, hvor tanker om mad var altoverskyggende. Det resulterede i, at hun to gange blev sendt hjem fra efterskolen. Først i 2019, fem år efter Freja startede på efterskole, tog hun en beslutning om, at nu var det nok.

Da Rie var 14 år gammel, mærkede hun de første symptomer på en begyndende spiseforstyrrelse. De næste ni år levede hun med atypisk bulimi. I dag lever Rie med hendes spiseforstyrrelse, som i nogle perioder fylder mere end andre.

Mathias’ forhold til mad og træning ændrer sig i takt med corona nedlukningen i marts 2020. Over de næste år udvikler han en spiseforstyrrelse. Et vigtigt vendepunkt bliver hans behandling hos os.

Thea har skrevet et brev til sig selv om bare en brøkdel af det lidelsespres, som udspiller sig, når man skal tage beslutningen om at give slip på en sygdom som svær anoreksi.

Sara er sikker på, at hun kunne være blevet hjulpet bedre, hurtigere og billigere igennem sin anoreksi, hvis sundhedsvæsenet havde lyttet, da hun bad om hjælp.

Fra Anne Dorte første gang tog sin 11-årige datter med til lægen gik der mere end et halvt år, før de fik hjælp - men reelt mere end to år før de fik den rigtige hjælp.