Ortoreksi

Mennesker, der lider af ortoreksi, har et overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt. Som det også ses ved anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er maden hos mennesker, der lider af ortoreksi, en så stor besættelse, at det hindrer dem i at føre en normal hverdag. Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet.

Mennesker, der lider af ortoreksi, har ikke nødvendigvis et ønske om at tabe sig, men er besatte af at ville leve og spise sundt. Ofte resulterer dette i, at de danner sig deres eget billede af, hvad der er sundt, går på diæter og opsætter en lang række af regler og ritualer for, hvad de må og ikke må spise. Diæten og reglerne er ikke nødvendigvis sunde set ud fra et objektivt perspektiv; der kan fx være tale om regler for, hvilken farve eller type af råvarer man må spise.

For nogle mennesker, der lider af ortoreksi, ender det med, at de må medbringe egen mad til sociale sammenkomster, da de ikke tør spise måltider tilberedt af andre, og i sidste ende kan besættelsen af den sunde mad medføre, at de isolerer sig socialt.

For dig der vil vide mere om ortoreksi

Den amerikanske læge Steve Bratman satte første gang fokus på ortoreksi i 1996.  Mennesker, der lider af ortoreksi, er så besatte af at spise og leve sundt, at de ikke kan få en normal hverdag til at fungere.

Tegn på ortoreksi

Mennesker ramt af ortoreksi vil ofte have meget rigide regler og ritualer for deres kost og måltider. De vil takke nej til arrangementer, hvor der indgår spisning eller alternativt medbringe deres egen mad. Derudover vil mennesker, der lider af ortoreksi, ofte miste interessen for alt andet end maden og i mange tilfælde isolere sig socialt.

Sundhedsidealet

Der er i dag et langt større fokus på sundhed og kost end tidligere, hvilket blandt andet kommer til udtryk i et væld af sundhedskampagner, officielle kost- og motionsråd, smiley-ordninger, regler for varedeklarationer, et stigende antal af sundheds- og slankeeksperter samt undersøgelser af, hvad der er sundest for os at spise, og hvordan vi kan leve så sundt som muligt.

Ofte vil mennesker, der lider af ortoreksi, tage udgangspunkt i disse sundhedsbudskaber, men de fortolker dem meget firkantet og udbygger dem ofte med deres egne regler.

Rigide regler og ritualer

Ofte vil mennesker, der er ramt af ortoreksi udvikle rigide regler og ritualer for deres kost og måltider. Reglerne kan både omhandle hvad der må spises og hvornår, og kan for omverdenen virke absurde, som fx en regel om kun at måtte spise mad i en bestemt farve eller under en bestemt størrelse.

Kontrollen er altoverskyggende

For mennesker med ortoreksi er kontrollen med, hvad de spiser og om deres regler overholdes, altoverskyggende. Ligesom ved de andre spiseforstyrrelser bliver kontrollen af maden så dominerende, at alt andet træder i baggrunden. Almindelige behov, lyster og signaler fra sindet og kroppen ignoreres, hvis de ikke passer ind i diæten og reglerne.

Det handler ikke om mad og sundhed

Der kan være mange forskellige årsager til, at mennesker bliver ramt af ortoreksi, men ofte er det mennesker, der i forvejen har et lavt selvværd og måske står med en følelse af ikke at have kontrol over et eller flere områder i deres liv samt tumler med en masse svære følelser. Det handler altså ikke primært om mad og sundhed. Kontrollen over maden bliver for mange en (uhensigtsmæssig) overlevelsesstrategi, der kan skabe en form for sikkerhed i en ellers usikker verden.

”Sundheden” kan være farlig

Mennesker med ortoreksi har et ønske om at spise sundt, men når reglerne og diæterne tager overhånd kan sundheden ende med at blive usund. Diæterne kan for det første føre til vægttab, hvilket medfører en risiko for, at ortoreksien udvikler sig til anoreksi. Derudover vil de rigide regler ofte medføre en række fysiske og psykiske konsekvenser såsom underernæring, vitaminmangel, infektioner, depression og angst.

Ydermere vil mennesker med ortoreksi ofte være socialt isoleret, da de bruger de fleste vågne timer på at tænke på mad og planlægge deres måltider. Samtidig kan menneker med ortoreksi have svært ved at være sammen med andre, der spiser normalt.

Ortoreksi og andre psykiske sygdomme

Forskning peger på, at der findes et overlap mellem ortoreksi og anoreksi samt OCD (obsessive-compulsive disorder). Personer med ortoreksi og anoreksi har samme stræben efter perfektion og behov for kontrol. De OCD lignende karakteristika, blandt personer med ortoreksi, ses blandt andet ved et stort fokus på hygiejne, når maden indtages samt behov for at arrangere maden.

Diagnosekriterier

Der findes to dominerende diagnosesystemer – WHO’s International Classification of Diseases (ICD) og den amerikanske psykiatrisammenslutnings Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). I Danmark og i det meste af Europa anvendes ICD som diagnostisk manual, mens forskningen generelt tager udgangspunkt i det amerikanske DSM.

I dag opereres med ICD-10 og DSM-5. ICD-10 blev senest revideret i 1992, mens DSM-5 blev revideret i 2013. I 2017 udkommer ICD-11, som forventes at læne sig op ad DSM-5, og der vil sandsynligvis vil være tilføjelser og korrektioner inden for spiseforstyrrelsesområdet.

Hverken ICD-10 eller DSM-5 har anerkendt ortoreksi som diagnose og umiddelbart synes der heller ikke at være planer om at indføre lidelsen i næstkommende revision af systemerne, som der fx er med tvangsoverspisning, hvorfor der heller ikke foreligger nogle diagnostiske kriterier for lidelsen.

For at kunne indføre ortoreksi i diagnosesystemerne kræves det, at der findes frem til en videnskabelig og fagligt accepteret definition af lidelsen samt en række brugbare, diagnostiske kriterier, som kan reproduceres på tværs af mange undersøgelser. Derudover skal lidelsen ikke kunne beskrives inden for rammerne af de diagnoser, der allerede eksisterer.

Tilbage