Screening for selvskade
Når en patient henvender sig til almen praksis med selvskade eller med symptomer, der giver mistanke om selvskade, er det vigtigt, at du, som praktiserende læge, reagerer og vurderer, om mistanken er begrundet.
De 3 F'er: Screening for selvskade
"De 3 F'er" er et screeningsredskab, der er udarbejdet af Team for Selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri. Det bruges til at afklare, om mistanken om selvskade er begrundet og til at vurdere alvorsgraden.
De 3 F'er består af nedenstående tre spørgsmål.
FORM |
Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (ved fx at skære, slå, brænde dig selv eller lignende) uden hensigt om at tage dit eget liv? Hvis ja, hvad har du gjort? |
---|
FREKVENS |
Hvor mange gange har du skadet dig selv den seneste måned? Og det seneste år? |
---|
FUNKTION |
Når du har skadet dig selv, hvad hjalp det dig med (fx at dæmpe svære følelser, straffe dig selv, få omsorg fra andre eller få en rar følelse)? |
---|
Selvskade ses ofte i forbindelse med psykiatriske lidelser, herunder fx angst, depression, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, og derfor bør eventuel tilstedeværelse af disse også afdækkes. Da risikoen for selvmordsforsøg og selvmord er markant højere hos personer med selvskade, anbefales det at afdække selvmordsrisiko hos patienten.
Vurdering af alvorsgraden af selvskade
Selvskadens alvorsgrad vurderes blandt andet ud fra hyppigheden af selvskaden (frekvens). Et fingerpeg er, at hvis en patient har skadet sig selv i omegnen af 10 gange eller derover, så kan den betegnes som tilbagevendende og repetitiv, og vil i langt de fleste tilfælde kræve en målrettet (og i nogle tilfælde specialiseret) indsats. Derudover må selvskaden vurderes som alvorlig, hvis de konkrete skader på kroppen er alvorlige (fx dybe snit), og hvis der bruges flere forskellige metoder.
Skader patienten sig selv i ansigtet, omkring kønsorganerne eller for piger/kvinders vedkommende på brystet, bør selvskaden også vurderes som mere alvorlig. Der vil ved de to sidstnævnte være grund til at undersøge, om vedkommende har været udsat for overgreb og døjer med følger heraf.
Hvis patienten har skadet sig selv en enkelt eller to gange og i øvrigt har mod på at ophøre med det, kan der fx følges op med samtaler hos praktiserende læge.
Ovenstående er blot retningslinjer, og man bør altid foretage en individuel vurdering af den enkelte patient, hvor også det samlede billede af patienten har en væsentlig betydning.
- Kildehenvisninger
-
Hamza, C. A., Stewart, S. L., Willoughby, T. 2012. Examining the link between nonsuicidal self-injury and suicidal behaviour: A review of the litterature and an integrated model. I Clinical Psychological Review, 32, 482-495
Møhl, Bo & Lotte Rubæk. 2020. FAQ om selvskade. 1. Udgave, 1. Oplæg. København: Hans Reitzels Forlag
Team for Selvskade. (u.å). Screeningsredskab for direkte selvskade: De 3 F'er. Religion Hovedstadens Psykiatri