Julie Kristensen
Jeg er psykolog og rådgivningskoordinator i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i Aarhus, hvor jeg har ansvar for driften og de frivillige i rådgivningen i Aarhus. Herudover har jeg forskellige arbejdsopgaver som gruppeterapi, samtaler og undervisning.
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet. I min specialeafhandling skrev jeg om selvskade og skam.
Tidligere har jeg flere års erfaring med behandling af både børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser – både i psykiatrien, hvor jeg primært har lavet samtaleterapi. Jeg har også arbejdet på bo- og rehabiliteringstilbud, hvor jeg har arbejdet miljøterapeutisk. Herudover har jeg arbejdet med senfølger af seksuelle overgreb, både i langvarige terapiforløb og i rådgivning.
Dertil kan nævnes, at jeg selv har arbejdet frivilligt i adskillelige øvrige rådgivningstilbud, hvor jeg både har lavet rådgivning og terapi.