Krop og intimitet kan være op ad bakke
Elsk-din-krop-bølgen fortæller, at man skal elske sin krop, som den er. Kulturen hylder kroppen, bare ikke vores egen krop, og det kan give en følelse af at være forkert. Kroppen er et statussymbol, der viser, at man har styr på det. Men hvad nu, hvis man ikke har det? Hvad nu, hvis man vejer mere, end man bryder sig om?
Kroppen er et statussymbol og et tegn på udholdenhed og evnen til at være i kontrol: Der er styr på det. Jeg har styr på det. Fra morgen til aften fodres vi med kropsidealer på de sociale medier, i film, tv, magasiner m.m. Mange af os følger nogen på fx instagram, der i virkeligheden gør os kede af det, fordi vi bliver konfronteret med kroppe, vi gerne vil have, men ikke har.
Og det er svært at acceptere og anerkende sin krop, hvis man hele tiden bliver mindet om, at man er ”forkert”, pointerer parterapeut og sexolog Amanda Lagoni:
Kropsværd
Når kroppen ikke er, som man ønsker, kan man føle, at den ikke har gjort sig fortjent til nydelse. Så forkæler vi den ikke, men straffer den i stedet ved fx ikke at tage os af den:
Hudsult findes både blandt singler og par, fortæller Amanda Lagoni. Berøring af huden udløser hormonet oxytocin, der bl.a. forebygger depression. Lige nu er meget berøring væk på grund af corona, men vi kan give os selv oxytocin ved fx at smøre kroppen ind i creme. Det booster kropsværdet og forbindelsen til os selv.
Kropsfred
Det, vi ikke vil føle, sætter sig i kroppen. Så følelserne er der, og de går ikke væk. Derfor opfordrer Amanda Lagoni til at møde følelsen, når den opstår, for ellers bliver behovet for kontrol kun større:
Skam, lyst og nydelse
Skam betyder, at man føler sig anderledes og forkert. Det er helt almindeligt, og alle oplever skam. Men skam kan vokse og snige sig ind på områder, hvor vi ikke følte os forkerte til at begynde med. Det kan udløse et strafmønster, som kan være ubevidst og fx betyde, at man holder op med at træne, selvom man har lyst.
Når man udvikler strafmønstre, handler det om, hvor godt man må have det i sin ’forkerte’ krop.
Amanda Lagoni fortæller, at der ikke er nogen vej udenom ubehaget, kun igennem. Vi skal kunne være med skammen og ubehaget og samtidig forbinde os med og mærke vores følelser og have fokus på det, vi har lyst til.
Det er ikke et enten eller:
Når du er i krig med kroppen, fordi du fx har en spiseforstyrrelse, bliver du god til at mærke, hvad du ikke vil. Amanda Lagoni opfordrer til i stedet at kigge på det, du har lyst til at gentage: Føles det rart? Så gentag det. Øv dig i at være tydelig, for din partner kan ikke regne ud, hvad der foregår i dig. Men du er nødt til at kende dine behov og dine grænser for at kunne sige det til ham/hende.
Erotikkatalog
Amanda Lagoni taler også om begrebet erotikkatalog, der lige som adfærdskataloget er individuelt. Hun kalder det hverdagserotik, og det kan fx bestå af at smøre krop og ansigt ind i creme, tage lange bade, gå ture eller spise natmad.
Vejen til kroppen er forskellig for kønnene, og det er kontakten til kroppen også. Kvinder har generelt brug for mere erotik og sansning end mænd, og her hjælper erotikkataloget, fordi det gør hverdagserotikken lettere.