Den Nationale Selvskadekonference 2024

Konference
16 maj 2024 08:30–16:00

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade inviterer, sammen med Team for selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrien i Region Midtjylland, endnu engang til national selvskadekonference i 2024.

Konferencen er udsolgt.

Den Nationale Selvskadekonference afholdes 16. maj 2024 i København. Den unikke konference samler flere hundrede fagfolk på tværs af sundhedsvæsnet, kommuner, styrelser og civilsamfund til en fælles dag med vidensdeling om selvskade fra både internationale og danske eksperter.

Selvskadekonferencen 2022 blev skabt med et ønske om at afholde en praksisnær konference med fokus på at dele viden og erfaringer i et nationalt forum med fagfolk på tværs af landet. Selvskadekonferencen i 2024 har som ambition at følge op på alt det, der er sket på selvskadeområdet siden konferencen i 2022 – politisk, klinisk, kommunalt og forskningsmæssigt. 

Med konferencen er formålet at skabe større viden om selvskade i samfundet og sikre, at personer med selvskade bliver mødt og behandlet på den bedst mulige måde. Konferencen er for alle, som beskæftiger sig fagligt med selvskade, hvad enten det er i klinisk, kommunalt, politisk eller forskningsmæssigt regi, og hvad enten man arbejder med børn, unge eller voksne.

Stærkt sammensat program

”Selvskadens landskab - gamle og nye selvskadeformer og deres fælles forklaringsmodeller”, ”Selvskade i skolen - perspektiver for forebyggelse, opsporing og behandling”, og ”Når selvskade afsløres eller opdages – oplevelser som ung og forælder”. Det er blot nogle af de oplæg, som Den Nationale Selvskadekonference har på programmet i 2024. 

På selvskadekonferencen 2024 vil der både være oplæg i plenum og i mindre sessioner, så der i høj grad er mulighed for, at den enkelte deltager kan sammensætte et program, der er relevant for vedkommendes arbejde og særlige interessefelter.

Se hele programmet og læs mere på selvskadekonferencen.dk.

Emne

Information

Sted
Cinemaxx på Fisketorvet, Kalvebod Brygge 57, 1561 København V
Tidspunkt
Kl. 8.30-16.00
Pris
495 kr. per person (konferencen er udsolgt)

Kontakt

Fagkonsulent (hun/hende)
7196 8955